x
Annonce
Trekantområdet

Den politiske maskine kører: Mungo Parks skæbnedag bliver 2. april

Mungo Park, som fra 1. maj skifter navn til TeaterTid, er på dagsordenen på byrådets møde 2. april. Arkivfoto: Søren Gylling
Byrådets 25 medlemmer mødes næste gang den 2. april, og det bliver formentlig på Skype. På dagsordenen kommer efter alt at dømme egnsteateraftalen med Mungo Park/TeaterTid, som Dansk Folkeparti og Venstre vil dreje nøglen om på.

Kolding. Efter et par uger på vågeblus starter det almindelige politiske arbejde i Kolding Kommune op igen i næste uge.

Fra 30. marts genoptager de forskellige fagudvalg under Kolding Byråd deres sædvanlige møder med dagsordener med sager af alle mulige slags. Eneste forskel er, at politikerne skal mødes online på Skype bag deres computere derhjemme.

- Der er beslutninger, der bare skal træffes, og beslutninger, som skal sikre, at vi er klar til at rykke lige med det samme, når vi er omme på den anden side af coronakrisen, siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Han henviser eksempelvis til arbejdet med lokalplaner, som skal i høring, så de byggerier, som lokalplanerne skal bane vej for, ikke forsinkes unødigt.

- Men der vil stadig være sager, som må udskydes, siger borgmester Jørn Pedersen (V), der i denne kategori nævner Kolding Havns fremtid.

- For her var det jo planlagt, at vi skulle holde en lang række fysiske møder og blandt andet en stor workshop, og det kan vi ikke nu. Så i første omgang forestiller vi os, at sagen om havnen er udskudt, indtil vi er omme på den anden side af sommerferien. Men på et tidspunkt skylder vi at give et svar, siger borgmesteren.

Annonce

Aftalen

  • 6. marts meddelte DF og et flertal i Venstre, at de ikke vil indgå en ny egnsteateraftale med Mungo Park, som fra 1. maj skifter navn til TeaterTid.
  • Det betyder, at det alternative teater må lukke til nytår efter 12 år i Kolding.
  • Aftalen er livsnødvendig for teatret, fordi den indebærer et årligt tilskud på 7,7 millioner kroner, hvoraf Kolding Kommune betaler cirka fem millioner kroner og staten resten.
  • V og DF ønsker at bruge de fem millioner kroner på andre aktiviteter og tiltag til at skabe mere liv i Koldings midtby.
  • Teatret har cirka 10.000 gæster om året foran scenen i Kolding.

Sidste fløjt

Til gengæld tegner alt til, at skæbnen for Mungo Park-teatret - eller Teatertid, som det alternative teater skifter navn til fra 1. maj - bliver beseglet den 2. april, hvor der er planlagt byrådsmøde til klokken 16.

Også det møde forventes at blive et Skype-møde mellem byrådets 25 medlemmer, og Kolding Kommune vil forsøge at transmittere det live på blandt andet sin Facebook-side. Alternativt bliver det et fysisk møde på KUC, hvor der kan være meget plads mellem deltagerne.

- Ja, indtil videre ligger den sag til at komme til på det førstkommende byrådsmøde, bekræfter borgmesteren, efter at Dansk Folkeparti og 11 af Venstres 12 byrådsmedlemmer den 6. marts helt overrumplende meldte ud, at de ikke vil indgå en fire-årig egnsteateraftale med TeaterTid med virkning fra januar 2021.

Dermed mister teatret sit eksistensgrundlag i form af et offentligt tilskud på 7,7 millioner kroner om året, hvoraf kommunen betaler de cirka fem millioner kroner.

Har den storm af protester, jeres melding om at lukke teatret, ikke fået jer på andre tanker?

- Vi lytter til sidste fløjt, for det er ikke en sag uden nuancer, siger borgmesteren, der ikke vil uddybe nærmere.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Unge fester og bryder forsamlingsforbud i Vejle: Politiet har flere gange måttet splitte en gruppe ad

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Vejle

Vand fosser ud på Jennumvej

Annonce