Annoncørbetalt indhold

Den sidste afsked

Når man mister en man holder af, at det aldrig nemt.
Annonce

Dette indhold er sponsoreret

Det er en svær og til tider uoverskuelig situation at være i, fordi man skal håndtere en sorg, samt sørge for alverdens praktiske foranstaltninger. Heldigvis kan man gennem en bedemand få hjælp og rådgivning til, hvordan man skal agere, samt hvilke praktiske gøremål, som de kan være behjælpelige med.

Hvad en bedemand kan hjælpe med

Det kan ofte komme som en overraskelse over, hvor mange ting der skal tages stilling til, når en, man har nær, går bort. En bedemand kan som nævnt hjælpe med de praktiske gøremål, så man ikke skal tynges for meget med det midt i sorgen. Hvad enten det er en mindre eller større begravelseshøjtidelighed, så kan en bedemand hjælpe. Blandt andet sørger de for alt lige fra bestilling af kiste, urne og blomster til eventuel kontakt til fagforening, sygeforsikring og meget mere. Bedemanden kan også rådgive, hvis man ikke selv har det store overskud til at vælge kiste, urne, blomster og så videre. En bedemand er der for at hjælpe en så skånsomt igennem begravelsesprocessen som overhovedet muligt, så man ikke står alene med alle beslutningerne og valgene, men derimod kan koncentrere sig mere om, hvordan man ønsker at sige det sidste farvel til den, som man har mistet.

Hvad bedemanden ikke kan hjælpe med

Selvom bedemanden kan hjælpe og rådgive med en lang række opgaver, så er der stadig nogle, som bedemanden ikke kan klare, men som man som efterladte selv må sørge for. Mange bedemænd vil kunne rådgive om, hvilke opgaver det drejer sig om, så man ikke pludseligt glemmer noget. Noget af det som man selv skal ordne er eksempelvis omregistrering af bil, hvis afdøde havde en, opsigelse eller ændring af bankkonti og ændring af forsikring. Hvis afdøde boede alene, så kan det også være en række abonnementer og ting, der skal opsiges. Det kunne blandt andet være opsigelse af avis, internet og tv, telefon, samt eventuel husleje, hvis afdøde boede til leje. Det kan være en god idé at lave en lille huskeliste over disse ting, som man kan krydse af, så man ikke glemmer noget af det.

Begravelseshjælp

Begravelser kan være dyre, men man kan som pårørende få økonomisk støtte, når en, man har nær, går bort. Man kan ansøge om begravelseshjælp, som er en offentlig ydelse, og som alle kan søge om, så længe afdøde havde en dansk folkeregisteradresse, samt var berettiget til dansk sygesikring. Man skal dog være opmærksom på, at der er en række forskellige satser for begravelseshjælp, og man er ikke garanteret begravelseshjælp, selvom man ansøger om det. Om man er berettiget begravelseshjælp eller ej, og hvor meget man kan få i støtte, afhænger af afdødes og eventuel ægtefælles formue. Der er også forskel på satserne alt efter alder, samt om man eksempelvis efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle. Der er altså en række forhold der spiller ind i forhold til, hvor meget og hvorvidt man kan få udbetalt i begravelseshjælp.

Dette indhold er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.