Annonce
Vejle

Den sidste kop er drukket: Café i midtbyen lukker efter år med underskud - det gør ondt

Hanne Langvad Jensen (th) blev medejer af Café Kværn  i juli sidste år sammen med Rie Lundgren, som nu har valgt at lukke caféen i Paladspassagen. Foto: Mette Mørk
Rie Lundgren besluttede i weekenden at lukke Café Kværn i Paladspassagen permanent. Hun er ikke lykkedes med at finde en person til at overtage caféen, der har kørt med underskud i de første leveår.

Vejle: "Permanent lukket."

Det er status for caféen i Paladspassagen, Café Kværn, som ejer Rie Lundgren åbnede i Paladspassagen i foråret 2019.

På Facebook lagde ejeren tirsdag eftermiddag et opslag op, hvor hun forklarer baggrunden for lukningen af caféen.

Annonce

"De seneste år har været turbulente for Café Kværn. Udfordringer af såvel økonomiske som personalemæssig karakter er medvirkende årsag til, at jeg har truffet det svære valg at lukke caféen," skriver Rie Lundgren.

Nødt til at være realistisk

Torsdag og fredag sad en seddel i døren, som meddelte af caféen blot var lukket de dage, men mandag åbnede "kværnen" ikke som vanligt.

- Beslutningen har jeg truffet hen over weekenden, hvor jeg har haft mange overvejelser. Jeg er ikke god til at give op, og det gør ondt, at det er kommet dertil, men der er ikke noget at gøre. Jeg er nødt til at være realistisk og kigge på tallene, og jeg kan ikke være to steder på én gang, siger Rie Lundgren.

Det er ikke lykkedes at skabe en overskudsforretning i det lokale, caféen overtog fra Møllebageren i det daværende Mary's. Siden er shoppingcentret forvandlet til en åben passage, og caféen måtte klare sig gennem både ombygning i gaden og en corona-pandemi med tvungne lukninger.

Annonce

Lukker deres stamsted

- Jeg synes, vi havde skabt en rigtig hyggelig café. Og jeg har det skidt med at lukke den, for jeg ved hvor meget, den har betydet for rigtig mange. Mange gæster er kommet hver eneste dag, og det gør ondt, at jeg nu fjerner deres stamsted, siger Rie Lundgren.

Hun har forsøgt sig med flere konstellationer, efter at hun selv åbnede caféen i de tidligere bagerlokaler. Allerede dengang meldte hun ud, at hun var interesseret i at afhænde caféen enten helt eller delvist.

Jeg er ikke god til at give op, og det gør ondt, at det er kommet dertil, men der er ikke noget at gøre.

Rie Lundgren, ejer af Café Kværn

Caféejeren bor sammen med Orla Dambo, der er medejer af Boax Ejendomme, som ejer Paladspassagen. Derfor handlede det i første omgang om at holde liv i lejemålet og skabe en café, som andre kunne køre videre.

Annonce

Har ikke fundet den rette

I juli sidste år valgte Hanne Langvad Jensen, der i forvejen var ansat i caféen, at gå med i ejerskabet. Men corona'en og den fortsat for lille omsætning til at skabe overskud fik hende til at kaste forklædet, og siden har Rie Lundgren drevet Café Kværn på egen hånd, senest med Camilla Riis Skifter som daglig leder.

Men nu stod caféen igen uden leder, og Rie Lundgren har ikke selv mulighed for at stille sig bag disken. Nu tror hun ikke længere på, at hun kan finde den rette person til at overtage caféen.

- Nu har jeg forsøgt i over to år, men det er ikke lykkedes at finde en, som altid har drømt om at have sin egen café. En person, som gerne vil overtage den og lægge alle de timer i den, som der skal til, siger Rie Lundgren.

Annonce

Kender ikke åbningsdato

Hun er fuldt beskæftiget med åbningen af Paladspassagen Social Dining, som er blevet udskudt ad flere omgange.

Aktuelt er brandtilladelsen på stedet endnu ikke på plads, og derfor kan de ikke få en ibrugtagningstilladelse til det store spisested, som planlægges lidt længere henne ad passagen under glasoverdækningen.

Derfor kan Rie Lundgren og Orla Dambo, der ejer Social Dining, endnu ikke sætte en dato på, hvornår stedet åbner.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Der er kun 200 meter fra den ene Kirk Johansen-restaurant til den anden: Men der er himmelvid forskel på regnskaberne

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Psykiatrisk afdeling skal finde ny leder igen: Ledende overlæge stopper uden at have andet job på hånden

Alarm 112 For abonnenter

13-årig pige gav to drenge oralsex ved Spinderihallerne i 2020: Efter tre retsmøder er dommen endelig faldet

Billund

Børnenes Hovedstad har fødselsdag - og så kom en kronprinsesse på besøg

Vejle

Se med LIVE: Messerschmidt og Carsten Nielsen krydser klinger inden afstemning om forsvarsforbeholdet

Se kortet: Så tæt står vindmøllerne i landets kommuner

VEJLE

Der er tæt på at være fuldt hus på gågaden: Nu får du endnu en butik, du ikke kan undvære

Hedensted For abonnenter

For lidt plads i spandene og mangel på information frustrerer borgerne - men der er også ros til den nye affaldsordning

Carlos kunne knap kende forskel på røde og grønne æbler, da han kom til Danmark: Men nu har sporskiftet båret frugt

Sport

Se video: Tidligere cykelstjerne fra Vejle kæmper med Danmarks stejleste vej, mens VAF's reporter kommer halsende bagefter

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Alarm 112

Husejer står med hul i hækken, efter at to biler tørnede sammen på Søndermarken

Vejle For abonnenter

Lejlighed solgt for 2.835.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Kultur

Ja, ja, jaaaaaaaa: Her bliver der kæmpe tour-fest for hele familien - og festen starter lige fra morgenstunden

Annonce