Annonce
GAMLE DAGE

Den unge ølhandler kunne ikke bremse sin motorcykel - så han havnede midt på skinnerne, hvor han blev liggende og stønnede af smerte. Og nu kom toget

Grindstedbanens motorvogn nr. 2, som kom til banen i sommeren 1933 midt i kampen om banens fremtid. Efter en del børnesygdomme kom den sig og kørte på banen helt frem til 1957, hvor den som det sidste trak skinneoptagningstoget fra Randbøl til Vejle. Foto: Vigand Rasmussens arkiv

Onsdag 22. december, lige før jul, døde radio- og tv-manden Hans Vestergaard-Hansen efter nogen tids sygdom.

I Flemming Larsens fine, præcise og personlige nekrolog her i avisen kunne man læse, at Vestergaard-Hansen også var en stor lokalhistoriker på sin egen stille måde.

Han vidste naturligvis alt om Vejles radio- og tv-historie, men han havde også en anden stor historisk interesse, og det var Grindstedbanens historie.

Annonce

Denne bane havde Hans nået at køre med som dreng, ja, han var med en af de røde skinnebusser på banens sidste driftsdag den 31. marts 1957, og netop historier fra denne bane var noget af det sidste, som vi talte om i en telefonsamtale få dage, før Hans døde.

Meget af hans viden om banen havde han fra banens navnkundige driftsbestyrer, K.S. Knudsen, som han havde mange samtaler med gennem tiden, og den viden bragte Vestergaard-Hansen gerne videre enten som guide på ture langs den nedlagte bane eller på tomandshånd.

Gamle dage

Vejle, verden og avisen: Vigand Rasmussen skriver om Gamle dage hver tirsdag.

Og han gjorde meget ud af, at det hed Grindstedbanen, ikke Vandelbanen, thi banen gik jo fra 1914 videre fra Vandel helt til Grindsted, hvor den ankom som den første og lukkede som den første. I dag er Grindsted uden jernbane.

Vi vil derfor mindes jernbanehistorikeren Hans Vestergaard-Hansen med nogle glimt fra Grindstedbanens liv, ganske vist fra før Hans blev født, men han kendte nok historierne alligevel.

Grindstedbanen gik vesterud langs vore dages Vestbanevej, og et lille stykke ude lå Svanholm trinbræt, ligesom der var en overskæring, så man kunne komme ud i engene til destruktionsanstalten.

Den 6. marts 1933 kom en Ford-lastbil kørende. Den kom ude fra afkogeriet og skulle ind til byen for at hente et læs affald. Bilen blev ført af Børge Jensen, der var søn af vognmand Chr. E. Jensen i Svendsgade.

Det var noget tåget, og inden Børge Jensen krydsede banen, havde han orienteret sig grundigt, men åbenbart ikke grundigt nok, for da han svingede ind over sporet, var togets lokomotiv kun få meter fra ham og hans lastbil. Jensen var klar over, at hvis han standsede, ville han blive dræbt, så han satte fuld fart på bilen, men ikke nok.

Toget ramte bilen ved venstre baghjul og Y 870 blev slynget en halv omgang rundt, så den nu stod med forenden mod lokomotivet. Så blev den ramt igen og slynget ind mod skrænten, ”hvor den blev liggende som en Ruinhob af indfiltrede Jerndele.”

Ved et mirakel var førerhuset fuldstændig uskadt, og unge Jensen havde ikke fået så meget som en skramme. Lokomotivet kom heller ikke noget til, og det kunne fortsætte turen ind til Nordbanegården, mens Falck hentede Jensens lastbil.

Så gik det noget værre for sig den 25. februar samme år. Her kom den unge ølhandler P. Nielsen, søn af fhv. sodavandsfabrikant Nielsen, kørende ad Vesterbrogade på sin motorcykel.

Så gik bommene ned, og på grund af det glatte føre kunne unge Nielsen ikke bremse, men tørnede ind i bommen ”med et frygteligt Brag, saa denne knustes, og Nielsen havnede midt paa Skinnerne, hvor han blev liggende uden at kunne røre sig og stønnende af Smerte.”

Nogle unge mennesker sprang til og fik fjernet Nielsen lige for næsen af toget, der kom kørende fra Nordbanegården. Han kom til læge, som mente, at der var tale om alvorlige brud, så han blev sendt på sygehuset med Falck, men her viste en røntgenfotografering, at skaderne ikke var så slemme som først antaget, ”men Nielsen havde dog slaaet et ret stort Stykke af Hoftebenet, saa han kommer sikkert ikke oven Senge foreløbig.”

Nogle unge mennesker sprang til og fik fjernet Nielsen lige for næsen af toget, der kom kørende fra Nordbanegården

I 1930’erne var banen, som så mange andre privatbaner, begyndt at give underskud, så bestyrelsen drøftede forskellige løsninger, så de kunne undgå hvert år at skulle betale af kommunekassen til banen.

Nogle sogne ville ikke betale mere. Især Skibet var negativ, så en nedlæggelse truede, ja, Vejle Amts Avis kunne kundgøre, at banen ville lukke fra 1. april 1935.

Helt så galt gik det ikke, men der var andre ideer fremme, blandt andet om at omdanne banen til en ren godsbane, hvor en dieseltraktor kørte fra Vejle om morgenen med godstoget og retur, så den var tilbage ved middagstid. Persontogene skulle så overgå til rutebiler, og her prøvede man at lokke Statsbanerne til at overtage banen sammen med Varde-Grindsted-banen, og hvis det ikke lod sig gøre, så overtage rutebilkørselen i området i stil med situationen i Sønderjylland, hvor de mange små, snirklede amtsbaner blev afløst af få statsbaner og en del rutebillinjer.

Men den ide hoppede generaldirektør Knutzen ikke på, og især som følge af en stor indsats fra Grindstedbanens formand, amtmand Valløe, kørte den videre til 1957, hvor den lukkede få år før Billund Lufthavn opstod.


Kilder: Viggo Hejlesen m.fl: Vandelbanen 1897-1957. 1987. - Vigand Rasmussens arkiv



Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020: Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Vejle

I kan stadig nå det: Men der er ekstra run på bryllupperne på en speciel dato

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Debat

Klarsyn efter kommunalvalget: 10 millioner til skolen skal findes

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Annonce