Annonce
Give

Den uslebne diamant flyder over med strålende facetter

Give-Egnens Museums grundlægger Falk Mikkelsen har også haft et par fingre eller ti med i opbygningen af museets næste særudstilling "En usleben diamant". Han favner bredt og har på begge sider en lang række plakater fra en del af de mange udstillinger, GEM gennem tiden er blevet rost for. Foto: Jim Hoff
Særudstillingen i anledning af Give-Egnens Museums 50 års jubilæum er ved at være færdig. Pressen fik lov at smugkigge inden den officielle åbning lørdag 27. juni
Annonce

Give: Der er novicer og der er de, der har styr på tingene. De sidste fungerer af og til mentorer for de første.

Falk Mikkelsen hører afgjort til de sidste. Så da novicen forsigtigt spørger, om der er ikke blev lavet udstillinger de første femten år af Give-Egnens Museums tilværelse, falder svaret knastørt fra grundlæggeren af museet:

- Der var ikke noget at udstille. Ud over de genstande, der indgik i den faste udstilling, var der ikke mange effekter at lave udstilling af og med, siger Falk Mikkelsen.

Det viser sådan set ikke, at al begyndelse er svær. Det viser blot, at at hvis der er "noget at gøre med" så skal Falk Mikkelsen nok gøre det. For da der først kom genstande nok, skabte han den ene fremragende udstilling efter  det. Og gør det i øvrigt stadig her 15 år siden han egentlig stoppede.

Det viser i øvrigt også, at det tager tid at opbygge en museumssamling, også selv om egnens beboere har været flittige til at komme med effekter, der ikke længere bruges i hverdagen.

Annonce

Øvet i savn

Men det viser også museets dilemma:

Museets beskriver en egn, hvor befolkningen med Jeppe Aakjærs ord "er øvet i savn." Derfor sidder nøjsomheden så dybt i befolkningen, at det nærmest må betegnes som et karaktertræk. Den befolkning giver ikke noget fra sig, hvis de kan bruge i deres hverdag. Først når det ikke længere kan gøre gavn, kan museet overtage dem. Så er det ikke noget savn.

Det kan forklare den langsomme vækst i museets samlinger. Først med de glade tressere begyndte der at komme lidt overflod også til denne egen. Men nøjsomheden havde så godt et tag i folk, at der gik årtier, inden den slap sit greb.

Man vidste jo aldrig, om de gode tider holdt ved, hvad de gjorde på langt sigt, men med store udsving. Så man fastholdt en påholdende position.

Annonce

Man ta'r hvad man har

Min egen mor var næppe den eneste, der vaskede plastikposer til dybfrost for at bruge dem igen og igen. Eller havde Madam Blå stående på brændekomfuret med den formalede Cirkel Kaffe i en stofpose, der kunne bruges igen og igen.

Denne nøjsomhed har været et gennemgåede træk i mange af de særudstillinger, Falk Mikkelsen og siden hans arvtagere har sat op på museet siden 1985. Den er derfor også et gennemgående træk i særudstillingen "GEM - en usleben diamant - i 50 år".

Bortset fra de første fem meter, hvor museumsinspektør Rikke Olafson har sørget for plakaterne fra de mange udstillinger, bærer udstillingen umiskendeligt Falk Mikkelsens hånd, eller måske snarere fingeraftryk.

Udstillingen "Man ta´r, hvad man har" er ikke direkte nævnt i den nye udstilling. Men resultatet af den måde at tænke på, dukker op mange steder i udstillingen. En afhugget gren, der kan gøre det ud for et håndtag på et redskab, der har mistet det originale håndtag. En nedslidt del fra et redskab, der godt kan bruges som del i et andet redskab.

Fattigdommen på egnen er heller ikke direkte nævnt. Sandsynligvis fordi, fattigdom er et relativt begreb. Hvis alle, du kender, lever på samme måde som dig, føler du dig ikke fattig. Det gør du kun, hvis alle andre har meget mere end du har.

Annonce

"Dens ko"

Husmandsfamilien på et centralt billede i udstillingen følte sig sandsynligvis ikke fattige. Heller ikke selv om billedets titel er. "En husmandsfamilie med dens ko." De havde tag over hovedet, et barn på ryggen af koen og vasketøj til tørre på tjørnekrattet - og hinanden og fr på marken.

De følte sig næppe heller rige og ville sikkert slå korsets tegn for sig, hvis de skulle overtage en moderne besætning med 1000 malkekøer. Det var slet ikke en del af deres tankegang. De nøjedes og brugte det, de havde.

Plakaten for museets 50 års udstilling er et billede af et helbredelstræ hetet i Lindeballe. Kravlede man gennem dette nåleøje, kunne man blive helbredt for mange dårligdomme. Nutidens mennesker ville have svært ved at komme igennem. Foto: Jim Hoff

Den tid havde hverken radio eller tv til at forstyrre. Så de brugte tiden fornuftig. Til husflid, fro eksempel. Det er der mange eksempler på i udstillingen. Den runder også det religiøse og de mange kloge mænd og koner, Ane Trøgelborg, for eksempel.

Ellers byder udstillingen på mange kære gensyn med de tidligere udstillinger. Og de dokumenterer ikke blot Falk Mikkelsens sikre hånd med at formidle vanskeligt tilgængeligt stof.

De dokumenterer også, at netop evnen til at formidle stoffet, så det taler også til nutidens fortravlede mennesker ligger så dybt i museets gener, at der ikke er besvær med at føre den gode formidling videre.

Udstillingen åbner lørdag 27. juni klokken 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce