Annonce
Rejser

Denne vinter: Oplev lysfestivalen Lumagica lyse flere byer op

I 2021 har Lumagica forskellige lysfestivaler på forskellige lokationer i Danmark. PR-foto Lumagica
Aabenraa, Odense, Ringsted og Slagelse får i år alle fornøjelsen af lysfestivalen Lumagica, der havde sin debut sidste år i Ringsted. Til hver by hører et tema: Spooky Lumi Nights, Frozen Kingdom, Enchanted Winter Forest og Christmas Wonderland.

Lysfestivalen Lumagica afviklede for første gang en lysfestival i november og december sidste år i Ringsted Lystanlæg med temaet Enchanted Winter Forest. Lysfestivalen blev gæstet af mere end 55.000 gæster henover 23 åbningsdage.

I år gentager festivalen succesen, men med tre ekstra byer. Udover Ringsted er det Odense, Slagelse og Aabenraa. Hver lokation får sit eget tema. Derfor vil det også være muligt at købe en samlet billet til flere af lysfestivalerne.

- Vi er glade for, at danskerne har taget rigtig godt imod os. Den begejstring, der var for vores lysfestival sidste år, var meget overvældende. Vi er et erfarent team, der elsker at udvikle idéer og designe nye parker, og vi er derfor taknemmelige over at kunne afvikle hele fire lysfestivaler i år, udtaler marketingschef Nadja S. Kalnæs i en pressemedelelse.

Annonce

Lysfestival i fire byer

I Slagelse er lysfestivalens tema Spooky Lumi Nights, som blev afholdt mellem 8. og 31. oktober i Jernbanegården. Under temaet kan de besøgende se frem til mystik, Frankenstein og græskar, der bliver vakt til live.

I Aabenraa på Brundlund Slot er temaet Frozen Kingdom, som byder på en isdronning og hendes rige, hvor isfolk og andre eventyrlige figurer gemmer sig i det frosne vinterlandskab. “Frozen Kingdom” bliver afholdt mellem 5. november og 30. december.

Lysfestivalen Lumagica

Lumagica er en visuel og nyskabende festival, der byder på et interaktivt kunstnerisk lysunivers, hvor de besøgende bliver ført gennem særlige rum og scener.

Fra 0 til to år er adgang gratis. Fra tre til 12 år koster det en børnebillet til 75 kroner, og fra 13 år og opefter koster entré en voksenbillet til 165 kroner.

Lumagica planlægger flere lysfestivaler i februar 2022.

Læs mere på www.lumagica.dk 

Fra Spooky Lumi Nights. PR-foto: Lumagica

I Odense i Kongens Have kan besøgende gå på opdagelse i Enchanted Winter Forest. Tematikken dækker over en fortryllet skov, hvor man kan møde store lysende dyr og opleve lysshows. Lysfestivalen varer fra 12. november til 19. december.

Med temaet Christmas Wonderland bliver julen for alvor ringet ind i Ringsted Lystanlæg med Nordpolen, en slikskov og julemandens værksted. Lysfestivalen finder sted mellem 19. november og 23. december.

Annonce

Verdensomspændende organisation

Lumagica er en international organisation med navnet MK Event, og Danmark er en del af de 12 lande, der skaber lysfestivaler. Det er planen at afholde 23 lysfestivaler rundt omkring i hele verden i år. Det tal forventes af blive fordoblet i 2022. I Danmark indtager lysfestivalen fire forskellige byer.

- Vi glæder os meget til at skabe vores unikke udendørs lysfestivaler med forskellige temaer og designs. Vi ser frem til at invitere vores gæster ind i en magisk park, hvor alt er gennemtænkt, specialdesignet og unikt for lige netop dén park, udtaler marketingschef Nadja S. Kalnæs i en pressemedelelse.

Lystog. PR-foto: Lumagica
Fra Enchanted Winter Forest. PR-foto: Lumagica

Bag lysfestivalerne i Danmark står MK Illumination, der er en søstervirksomhed til den store organisation. Teamet bag lysfestivalen har været på en to-årig rejse rundt i verden for at indsamle viden og inspiration. Lumagica ansatte deres første medarbejdere i sommeren 2020. Teamet er en blanding af kreative unge og erfarne med forskellige baggrunde inden for blandt andet oplevelsesdesign, eventafvikling og marketing.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Rejser For abonnenter

Fyn: Besøg søhelten Willemoes' barndomshjem i Assens og nyd naturen i Thorøhuse

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Vejle For abonnenter

Gør dig klar til fem måneders støj-inferno i midtbyen: Fra denne dato går det løs, når der skal bankes pæle i til nyt byggeri

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Annonce