Annonce
FC Fredericia

Dennis Høegh aner ikke, hvornår han kan spille igen

Dennis Høegh er umpadygtig på ubestemt tid. Han kan ikke træne eller spille som følge af en frustrerende knæskade. Arkivfoto
Dennis Høegh har ikke trænet med holdkammeraterne i den første uge af FC Fredericias opstart. Det skyldes en frustrerende skade, som der ikke er udløbsdato på.

Fredericia: Et sted imellem 10 minutter og 40 år.

Således lyder ordende fra komikeren Lars Hjortshøj i en kendt sketch fra DR satireprogrammet Casper og Mandrilaftalen. Værten Casper Christensen har netop spurgt Hjortshøjs karakter, hvor længe det har taget at bygge en bil, der kan køre på skældsord. Og svaret får dem begge til at knække sammen af grin.

Så grotesk er det ikke helt med Dennis Høegh i FC Fredericia, men der er alligevel en grund til denne bemærkelsesværdige reference. Dennis Høegh fik et såkaldt "bone bruise" i sidste sæsons næstsidste kamp. Det beskrives bedst som et blåt mærke på en knogle i hans knæ. Han kan hverken træne eller spille.

- Hvis man slår det op, står der at man kan være ude i alt imellem 14 dage og tre år. Lige nu ser det ikke godt ud, siger Dennis Høegh.

- Skaden kom efter et slag i kampen mod Roskilde. Jeg spillede videre, men det skulle jeg nok ikke have gjort, siger Dennis Høegh.

Annonce

Skaden kom efter et slag i kampen mod Roskilde. Jeg spillede videre, men det skulle jeg nok ikke have gjort.

Dennis Høegh, skadet FC Fredericia-spiller

Hvile er eneste vej

Han frygter at være ude hele FC Fredericias opstart, måske endda længere.

- Det er ikke til at sige, og det er det, der er så frustrerende. Der er en ting at gøre, og det er at hvile, indtil det går væk. Og så må jeg cykle på en motionscykel, siger han.

Og sådan har han tilbragt træningerne indtil nu. Enten liggende på en måtte på sidelinjen, som han kan foretage små øvelser på. Eller på sædet af en motionscykel.

Alternativet til Dennis Høegh i FC Fredericias startformation findes i klubben. Det er Mathias Gertsen, som slet ikke fik en ordentlig chance i sidste sæson trods det, at han blev hentet til klubben af cheftræner Jonas Dal, som havde haft ham i Kjellerup.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vejlenserne siger farvel til Albert: Tak for de unikke billeder. Dig glemmer vi aldrig

Annonce