Annonce
Erhverv

Der bor en grum familie i kælderen: Dystopia fra Vejle får hårene til at rejse sig i København

Dystopia Entertainment fra Vejle har skræmt tusindvis af borgere ved forskellige begivenheder. Nu er virksomheden med til at sprede gys i en ny forlystelse i Tivoli i København. Arkivfoto: Mette Mørk
I år slår Tivoli dørene op for Danmarks største permanente spøgelseshus. Og det er med hjælp fra Dystopia Entertainment, at Tivoli skal få gæsternes nakkehår til at rejse sig.

Vejle: Uhyggen spreder sig fra Vejle til København.

Horrorvirksomheden Dystopia Entertainment fra Vejle har en finger med i spillet, når forlystelsesparken Tivoli i år åbner den nye forlystelse Villa Vendetta i kælderen under H.C. Andersen Slottet fra 1853.

Det bliver til Danmarks største permanente spøgelseshus med levende skuespillere, lyder oplægget fra Tivoli.

Annonce

Tivolis udviklingsafdeling og skræmmekonsulenter fra firmaet Dystopia Entertainment i Vejle har sammen udviklet konceptet.

Barren er sat højt

- Det er fantastisk, at Danmarks største forlystelsespark tager fat i os for at samarbejde. Det bliver noget af det ypperste inden for horrorunderholdning i Danmark, og det er vi glade for at være en del af, siger Jonas Bøgh fra Dystopia.

Dystopia har brugt flere måneder på at udvikle huset sammen med Tivoli. Blandt andet ved at samle inspiration fra andre steder i verden og fra Dystopias egen horrorhus på Mørkedalsvej i Vejle. Dystopia har blandet andet rådgivet om karakterer, effekter og lyd til Villa Vendetta.

Jonas Bøgh glæder sig især over, at skuespillere får deres faste gang i kælderen på slottet.

- Hvis folk skal gyse og have en oplevelse ud over det sædvanlige, er det vigtigt med levende skuespillere. De kan bare noget, som installationer ikke kan. Tivoli har sat barren højt. Det kunne vi mærke fra start, siger Jonas Bøgh.


Årtiers glemsel har gjort dem grumme, bitre og har forvandlet dem til galninge.

Fra artiklen


Annonce

En grum historie

I Villa Vendetta skal gæsterne på en 150 meter lang rejse gennem 12 forskellige rum fordelt på 800 kvadratmeter. Tivoli er i øjeblikket i færd med at forvandle kælderen.

Men Jonas Bøgh fra Dystopia ønsker ikke i detaljer at afsløre, hvad gæster kan forvente at opleve.

- Det skal være en overraskelse, siger Jonas Bøgh.

Tivoli røber lidt mere om, hvad gæsterne kan forvente i spøgelseshuset.

Historien går på, at der i mange år har boet en familie i H.C. Andersen Slottets kælder, som efter mange års arbejde i Tivoli er blevet glemt. Årtiers glemsel har gjort dem grumme, bitre og har forvandlet dem til galninge.

Ifølge Tivoli er der tale om en rejse tilbage i tiden med referencer til i dag og til Tivolis ikoniske karakterer. Der er overraskelser i form af lyde, skuespillere, dunkle gange og korridorer, som gæsterne møder på deres vej.

Tivoli har investeret et tocifret millionbeløb i den nye forlystelse. Man har endnu ikke sat en fast åbningsdag på den nye forlystelse.

Det nye spøgelseshus kommer til at hedde Villa Vendetta og er planlagt til at stå klar i Tivolis sommersæson 2021. Forlystelsen anbefales for personer over 12 år, og er man modig, kan børn fra ni år komme ind i følgeskab med voksen, oplyser Tivoli. Pressefoto: Tivoli
Annonce
Erhverv For abonnenter

19 måneder var nok: Nystartet vognmand sælger sin virksomhed efter et år med voldsom vækst

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Navne For abonnenter

Lyt eller læs: Ritta var ikke som folk flest - heller ikke i døden: Vennerne skrev farvel på kisten, og hun fik sin aske i en rød VB-urne

Vejle

Vejle er omdannet til en labyrint for fodgængere: - Vi har måske været for optimistiske med gravetilladelserne, siger afdelingsleder

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Mere end 30 mister jobbet: Virksomhed lukker efter 45 år

Erhverv

Chris begyndte med tre brugte biler på en grusplads: Nu sælger han biler for millioner af kroner

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Leder For abonnenter

Molbo-historie koster 1,5 millioner skattekroner: Først skulle valget til ældrerådet ikke holdes, men så greb byrådet ind, så nu er der 21 ældre at vælge imellem

Vejle Boldklub For abonnenter

Fantastisk Grytebust, et slagkraftigt angreb og 4-4-2: Det lærte vi af VB's knusende pokalsejr

Billund For abonnenter

21-årig Kasper er ved at bygge sit selvværd op igen: Han er ordblind og fik i skolen at vide, at han var dum

Annonce