Annonce
Kultur

Der er rift om dåbstiderne i Gauerslund Sogn: 37 børn venter på at komme en tur omkring døbefonten

Flere dåbsbørn i Gauerslund Sogn er ældre, end de plejer at være, før de får vandet i håret ved døbefonden. Coronarestriktioner tidligere på året har nemlig skabt en flaskehals. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Efter en lang periode med begrænset plads i sognets to kirker på grund af corona-restriktioner, er der mange lokale borgere, som står i kø for at komme i kirke og få deres nyeste familiemedlem døbt.

Gauerslund: Der er opstået lidt af en pukkel i Gauerslund Sogn.

Efter en vinter og et forår med coronarestriktioner, der har betydet, at kirken i Gauerslund fra jul og helt frem til påske kun måtte huse 32 kirkegængere til kirkelige handlinger, mens der var plads til endnu færre i Brejning. er flere ting blevet udskudt.

Det gælder ikke mindst barnedåb i sognet, fortæller sognepræst Helle Lindholt.

Annonce

- Lige nu har vi 37 børn, der venter på at blive døbt frem til midten af september, fortæller præsten og tilføjer, at børnene er i alderen fra 11 måneder og ned til til helt nyfødte.

- Det er en kæmpe pukkel af dåbsfamilie, som ikke har kunnet komme til i løbet af corona.

Men i stedet for at stresse over det ekstra arbejde, der er i vente, vælger Helle Lindholt at glæde sig over, at så mange børnefamilier i sognet fortsat føler en så stor tilknytning til deres lokale kirke, at de er villige til at vente, til der er en ledig plads ved døbefonten.


De, der flytter hertil, gør det, fordi de vil det lokale, og i den sammenhæng er kirken en naturlig del af pakken.

Helle Lindholt, sognepræst


Faktisk er der i Gauerslund Sogn en fornem dåbsprocent på 85, og Helle Lindholt har kun oplevet, at dåbsfamilierne er forstående over for den ventetid, der er i øjeblikket.

- Folk er meget fleksible. De fleste har i denne her periode lært, at tingene ikke nødvendigvis bliver, som de havde tænkt sig. Det er vist en fælles erfaring, vi alle har gjort os, at vi i sidste ende ikke har den store magt over tingene.

16 hold konfirmander

Uanset hvad, gør præsterne og kirkens øvrige personale, hvad de kan, for at komme til bunds i bunken over dåbsaspiranterne.

- Vi har lige nu weekender med fem og seks dåb. På den måde kan det mærkes, at vi er et stort sogn med en stærk landbokultur, vurderer Helle Lindholt og tilføjer:

- De, der flytter hertil, gør det, fordi de vil det lokale, og i den sammenhæng er kirken en naturlig del af pakken. Vi har jo også klasser, hvor alle de unge går til konfirmationsforberedelse.

Netop årets konfirmationer er Gauerslund Sogn i den forgangne weekend endelig kommet på den anden side af. Men så er der også blevet konfirmeret 16 hold konfirmander i løbet af foråret.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Sådan fik VB et enkelt point mod de danske mestre

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur For abonnenter

De brølende 70'ere: Ny VB'er på landsholdet, vokseværk i lufthavn og fodgængere på ny asfalt

Erhverv

Jens' økologiske mikrobageri har været en bragende succes: - Jeg kan ganske enkelt ikke følge med

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Sport

Johanne Svendsen vandt Vejles turnering

Annonce