Annonce
Kultur

Der er stadig håb: Rigtig rock fra Folkeklubben

Folkeklubben med bassist Ida Duelund som rytmisk puls brændte en fremragende koncert af på Jelling Musikfestival fredag. Foto: Mette Mørk
Sådan som Folkeklubben spillede på Jelling Musikfestival fredag aften, er der stadig håb for dansk rockmusik.

Jelling: Hurra, siger jeg bare.

Hurra for Folkeklubben. Den brændte et brag af en koncert af i teltet på Jelling Musikfestival fredag aften, som man kun kunne blive i godt humør af. Der er bare så meget sangskrivning, talent og musik i dét orkester.

Sanger Kjartan Arngrim, guitarmanden Rasmus Jusjong og rytmeboksen Rasmus Dall er en angrebsopstilling, der vil noget med rocken. De har ovenikøbet forstærket sig med Ida Duelund. Hun er et fund som bassist. Hendes flænsende basløb giver nye kanter til bandet og tilmed endnu et stærkt visuelt holdepunkt.

Annonce
Hurra for Folkeklubben. Den brændte et brag af en koncert af i teltet på Jelling Musikfestival fredag aften, som man kun kunne blive i godt humør af. Der er bare så meget sangskrivning, talent og musik i dét orkester. Sanger Kjartan Arngrim, guitarmanden Rasmus Jusjong og rytmeboksen Rasmus Dall er en angrebsopstilling, der vil noget med rocken. De har ovenikøbet forstærket sig med Ida Duelund. Hun er et fund som bassist. Hendes flænsende basløb giver nye kanter til bandet og tilmed endnu et stærkt visuelt holdepunkt.

Fra anmeldelsen

Arven fra Larsen

Flere har nævnt, at gruppen løfter arv efter Kim Larsen. Især i lidt mere stille numre, synger Kjartan Arngrim med en larsensk tone, som er meget nødvendig på den danske musikscene. I gruppens sang om Fedterøven var der hip til en højreekstremist, hvis navn ikke er værd at nævne. Men som Kjartan Arngrim sagde, så er sangen også et lods i røven til venstrefløjen, "og den trænger til det", tilføjede han. Lige dér blev Folkeklubben nødvendig og larsensk. I friheden og evnen til at se helheder fra et punkt udenfor fløje og blokke. Derfor var der også en giftpil til fremtidens mennesketype - fribytteren, løsarbejderen. Titlen "Vikaren" drejede Kjartan Arngrim lige til et hug til en politiker, der stiller op rundt omkring og render fra det, han bliver valgt til.

Dybt originalt

Men jeg vil en tak længere tilbage med Folkeklubben. For gruppen leverer noget rockmusik, som kræver mere end Larsen. Nemlig hele Gasolin. Det hørte jeg i korene. Og det hørte jeg i break'sene (eksempelvis i "Fedterøv"), der bringer Gasolins Rabalderstræde i erindring. Ikke som kopi eller plagiat, mere som en stemning. For Folkeklubben er dybt original. Både musik og tekster er fra et andet univers end forbilledernes. Hvis nu bare bassisten forbliver medlem, kan mere godt være i vente fra gruppen. Rasmus Dall fejede flere gange gulv med sin leadguitar, og jeg er ret vild med, hvad Ida Duelund lavede på bassen i nummeret "Danmarksfilm".

De spillede som et tæt lille rockband på "Falden Gud" og "Tænker Tit", gav en flot "For pengene", der gik fra akustisk til elektrisk version, og "Den sidste Superstar" var næsten støjrock.

Så godt!

Folkeklubbens sanger Kjartan Arngrim har masser på hjerte i sine sange. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt testkamp, som opfyldte sit formål

Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce