Annonce
Vejle

Der findes andet og mere end sneakers: Martin giver de slidte sko nyt liv

Skomager Martin Elkjær har åbnet sit eget firma i Vejle, Shoesbyme, der har indgået et samarbejde med Byens Rens. Foto: Lars Saugbjerg
Vejle har fået en ny skomagerservice. Du kan aflevere sko sammen med dit rensetøj. Eller: Skoene afhentes om morgenen eller aftalt tid og leveres igen om eftermiddagen på din adresse.
Annonce

Vejle: Lige så længe man har brugt sko, har der været skomagere. Engang var skomageren den, der både fremstillede og reparerede sko, men sådan er det ikke længere.

I dag findes der ortopædiske håndskomagere, der laver specialfremstillede sko - og der findes serviceskomagere, som foretager reparationer af sko. Martin Elkjær hører til den sidste kategori.

Martin Elkjær har netop åbnet sin nye skomagerservice i Vejle, "Shoesbyme", eller som han siger: Shoes by M.E. - Martin Elkjær.

Iværksætteren bor under samme tag som H.M. Ortopædisk Skomageri, Norgesvej 8, hvor han har lejet udstyr/værktøj.

Annonce

Aftale med Byens Rens

- Jeg vil gerne leve af at reparere sko. Det er meget svært, hvis man kun servicerer én by, og derfor har jeg lavet en aftale med Byens Rens, fortæller skomageren.

Byens Rens har en lang række indleveringssteder landet over, også i Vejle.

- Jeg synes jo, at rensetøj og skomageri hænger godt sammen. Når man tager det pæne tøj ud af skabet, er det også de pæne sko, man tager på. Så det er naturligt, at man indleverer sine nedslidte sko sammen med rensetøjet. Byens Rens har omkring 600 indleveringssteder, og flere kunder har efterspurgt ordningen, fortæller Martin Elkjær.


Folk køber billige sko og tror, at det er kvalitet. De må tro om. Pris og kvalitet hænger sammen.

Martin Elkjær, skomager


Han har arbejdet som skomager i 13 år i Kolding og har haft sin egen forretning i Aarhus i to år, så det er med 15 års erfaring, at iværksætteren nu prøver kræfter med Vejle - og Byens Rens.

Annonce

Afhentning

Med samarbejdet er en bynær beliggenhed ikke afgørende. I øvrigt har vejlenserne også mulighed for at benytte sig af skomagerens afhentnings-service.

- Man kan ringe og bestille afhentning af sine sko. Jeg kører ud om morgenen og samler sko ind, reparerer dem og afleverer dem igen på kundens adresse om eftermiddagen.

Det vil også være muligt at indlevere sko direkte på værkstedet, men det kræver forudgående aftale.

Annonce

Bedre end nye

Da gummifodtøjet vandt frem i 1950'erne og -60'erne, gik det hårdt ud over skomagerbranchen.

I dag findes der mange billige sko, og de bliver bare smidt væk, når de er slidt. Og man kan sagtens sætte et par sneakers til både kjole og jakkesæt.

Skomageren kan næsten udføre mirakler. Men fodtøjet skal afleveres til skomageren, inden det er helt dødt. Foto: Lars Saugbjerg

Der vil dog altid være et behov for at få repareret sine dyre sko, mener Martin Elkjær, der oplever en trend.

- Folk er trætte af "køb og smid væk", de er miljøbevidste og vil gerne have kvalitet. Det koster lidt at få repareret sine gode sko, men de holder længere - og de er gået til. Nye sko sidder som regel dårligt, så brugt kan sagtens være bedre end nyt, smiler skomageren.

Annonce

Falsk syning

Mest almindelige reparationer er hæl, sål og limninger.

- Nogle folk vil gerne købe billige sko, og forventer samtidig, at det er god kvalitet. De kan blive overraskede over, at randsyningen er falsk; sålen er ikke syet på. Og nogle tror, man bare kan skifte hælen, men det kan man jo ikke, når den er hul - det er bare luft. Når man køber billigt, følger kvaliteten ikke med, fastslår Martin Elkjær.

Konklusion: Send flere penge efter dit fodtøj.

Skomageren tilføjer, at han næsten kan udrette mirakler, men man skal sende fodtøjet til reparation i tide - og ikke vente, til det er helt dødt. Pas dine sko med creme og fedt, lyder opfordringen. Sprækker overlæderet, er der ikke meget at gøre.

- Også ruskind skal plejes. Skomageren kan sagtens farve det op eller rense det, påpeger Martin Elkjær.

Husk, dine sko fortæller mere om dig, end du måske tror.

Martin Elkjær har 15 års erfaring som skomager. Foto: Lars Saugbjerg

Shoesbyme

  • Martin Elkjær står bag den nye skomagerservice, der holder til på Norgesvej 8, Vejle.
  • Martin Elkjær har 15 års erfaring fra skomagerbranchen.
  • Shoesbyme har indgået en aftale med Byens Rens. Du kan aflevere dine sko hos Byens Rens' mange indleveringssteder.
  • I Vejle kan man også ringe og bestille afhentning af sine sko.
  • Martin Elkjær kan kontaktes på 71 99 21 73, eller via shoesbyme.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Annonce