Annonce
Børkop

Der skal bruges mange millioner på nye cykelstier: Men det svageste punkt mangler at blive lavet ordentligt

Bjarne Andersen og Hans Hoffensetz midt i den overgang over ringvejen Lilholtvej, de gerne ser bliver tænkt ind i en helhedsløsning i området. De står midt på vejen, hvor der er et lille helleanlæg, hvor der lige kan være en cykel, men også kun lige. Foto: Jørgen Flindt
Selvom der skal bygges nye cykelstier i området omkring Pjedstedvej, er der stadig et svagt punkt tilbage trafiksikkerhedsmæssigt set. Overgangen over Lilholtvej. To lokale politikere opfordrer til, at der findes en løsning, så den overgang bliver mere sikker.

Børkop: Ganske vist skal der nu etableres cykelstier langs Pjedstedvej og Lilholtvej, men ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led.

Og der vil stadig være et trafiksikkerhedsmæssigt svagt led i området, som man bør gøre noget ved, nu man er i gang.

Det mener Bjarne Andersen (S) og Hans Hoffensetz (V), der på tværs af partiskel vil opfordre forvaltningen og teknisk udvalg til at kigge nærmere på den overgang med helleanlæg, der er ved Lilholtvej.

Annonce

Det er nemlig stadig ret besværligt, og dermed potentielt farligt, at krydse Lilholtvej ved Pjedstedvej, hvis du er blød trafikant, og selvom der skal ske en masse med trafiksikkerheden i boligområderne, er der ikke planer om at sikre overgangen.

- Der er sket meget siden hele den debat, der var omkring en tunnel, der ikke kunne lade sig gøre. Der er sket en stor udstykning endnu længere ude, så der kommer mange flere børn, og der kommer til at ske meget med nye cykelstier. Men hvorfor ikke lige finde lidt penge til at gøre det helt færdigt, siger Bjarne Andersen.

Afsat mange penge

Der skal ske meget i de boligområder ved Pjedstedvej. Der er afsat 3,5 millioner til at lave cykelstier langs Pjedstedvej, og der er afsat 2,5 millioner kroner på at lave en dobbeltrettet cykelsti fra Pjedstedvej hen til Børkop Skovvej, hvor der er forbindelse videre hen til en tunnel under Lilholtvej.

Men det efterlader overgangen over Lilholtvej tilbage som et sted, der, som det eneste, ikke gøres noget ved.


Det er dårlig overgang på mange måder. Det er en potentiel farlig overgang, for bilerne må køre 60 kilometer i timen, og overgangen er formet på sådan en måde, at der godt kan opstå forvirring mellem bilisterne og de bløde trafikanter.

Hans Hoffensetz, medlem af byrådet for Venstre


- Det er dårlig overgang på mange måder. Den er en potentiel farlig overgang, for bilerne må køre 60 kilometer i timen, og overgangen er formet på sådan en måde, at der godt kan opstå forvirring mellem bilisterne og de bløde trafikanter. Og forvirring er selvfølgelig aldrig godt i trafikken, forklarer Hans Hoffensetz, der, ud over at være medlem af byrådet, også er politimand.

Han og Bjarne Andersen så derfor gerne, at man lige får gjort den overgang færdig. Ingen af dem tænker længere i en tunnel. Den løsning viste sig for dyr og besværlig grundet for højt grundvand.

- Jeg var en varm fortaler for tunnelløsningen, for det er den mest trafiksikre løsning, men jeg må også sande, at det ikke er realistisk kun at ønske den løsning. Men så må der være en næstbedste løsning, og den skal vi gå efter at få lavet, siger Bjarne Andersen.

Annonce

Find en løsning

Men hvilken løsning skal så til? Det har de to politikere ikke et endegyldigt svar på.

De vil opfordre til, at teknisk forvaltning får kigget på, hvad en løsning kan være. Inden det går galt.

- Skal det være en fodgængerfelt, måske med et torontoanlæg (lys der konstant blinker gult, red), eller skal det være med nogle bump på vejen, der sænker farten. Eller skal overgangen helt sløjfes? Der er nok ting, der ikke kan lade sig gøre, mens andre ting kan. Og det kan også vise sig at være en fjerde løsning, som ingen af os har tænkt på. Uanset hvad så synes vi, at forvaltningen bør kigge på mulighederne, siger Hans Hoffensetz.

Tidspunktet er i hvert fald meget oplagt, forklarer de.

- Der skal ske mange tiltag i området, men man er ikke gået i gang endnu. Så der er stadig tid til at tænke helheden ind, så man får løst det hele en gang for alle. Det behøver endda ikke være ret dyrt, så der bør kunne findes penge til et trods alt økonomisk lille men meget vigtigt projekt, lyder det fra Bjarne Andersen.

Hos Vejle Kommune er det Hans Hoffensetz's partifælle i Venstre Gerda Haastrup Jørgensen (V), der er formand for det udvalg, som kan bede forvaltningen om at kigge nærmere på opfordringen fra Bjarne Andersen og Hans Hoffensetz

- Det er en opfordring, jeg gerne vil gå videre med. Det lyder oplagt, at vi kigger nærmere på den overgang, nu der alligevel skal etableres cykelstier i området. Jeg vil efter sommerferien bede udvalget om at tage stilling til, om vi skal bede forvaltningen om at kigge nærmere på mulige løsninger, siger Gerda Haastrup Jørgensen.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Sådan fik VB et enkelt point mod de danske mestre

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Vejle Boldklub

VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Paul tager bandet med til møllen: Spiller et utal af jazzens rytmiske stilarter

Erhverv

Jens' økologiske mikrobageri har været en bragende succes: - Jeg kan ganske enkelt ikke følge med

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Gode råd fra advokaten: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Kultur For abonnenter

De brølende 70'ere: Ny VB'er på landsholdet, vokseværk i lufthavn og fodgængere på ny asfalt

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce