Annonce
Børkop

Der skal grines - næsten udsolgt til Comedyaften

Lars Hjortshøj optræder ved Comedy Night i Gauerslund. Pressefoto
Der er stadig billetter, men ikke mange, så det er ved at være sidste udkald, hvis man vil til Comedyaften i Gauerslund Hallen med over 700 andre grinebidere.

Gauerslund: Det skulle være så sundt at grine, så det bliver vist en meget sund aften, når der 28. februar er Comedyaften i Gauerslund.

Det er første gang, at Børkop Event Group arrangerer sådan en aften, og det går rigtigt godt med at få solgt billetterne.

- Vi er så taknemmelige for, at der er så stor opbakning til det. Vi prøver at finde på nye tiltag, men det er jo også med en vis nervøsitet, for nok er 7080-området super gode til at feste, men der gives jo ikke nogen garantier for, at vi rammer rigtigt, siger Jens Hansen, der er formand for Børkop Event Group.

Men det har virket. Ud af over de cirka 750 billetter, der er til salg, er er i skrivende stund 27 billetter tilbage, så det er tæt på at være udsolgt.

- Det er stadig muligt, men man skal ikke sidde for længe på hænderne, for vi forventer, at der snart er udsolgt, siger Jens Hansen.

Dermed vil der blive skue på latteren, når de tre stand up komikere, Lars Hjotshøj, Thomas Warberg og Kasper Gross på skift går på scenen. Det hele slutter med dans til The Powls, der også er et band, der er kendt for at tænke ret skævt.

Det hele krydres med spisning, og der vil være pauser undervejs, så der også er tid til snak hen over bordene.

Man kan købe billet ved at sende Jens Hansen en mail på jensformand@mail.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce