Annonce
Fredericia

Der skal løbes stærkt for at få en plads i byrådet: Lokalliste tror på ét, men håber på to mandater

21 tomme stole står parat til at blive overtaget i byrådssalen på Fredericia Rådhus 1. januar 2022. 16. november afgøres, hvordan kortene blandes. Blandt dem, der bejler til en plads, er lokallisten Borgerligt Fællesskab, men det kræver en særlig indsats, når man står uden for de etablerede partier. Fotos: Nana Hanghøj og Søren Gylling
Det er dobbelt så svært at komme i byrådet fremfor Folketinget. I hvert fald hvis man ser på, hvor mange procent af stemmerne der skal til. Og det er kun sværere, hvis man ikke har et parti i ryggen. Borgergruppen var i byrådet i tre perioder, men fik aldrig mere end ét mandat. Nu håber Borgerligt Fællesskab at gøre dem kunsten efter.

Fredericia: Der svæver løse stemmer rundt i Fredericia op imod kommunalvalget 16. november, fordi en del er i tvivl på, hvor krydset skal sættes. Det vurderer spidskandidat for lokallisten Borgerligt Fællesskab Kirstine Holst.

- Jeg tror, at der er en del, som er i tvivl om, hvad de skal stemme. De stemmer håber vi at kunne få del i. Vi har ikke haft nogen del i den uro og de sager, der har været i byrådet de seneste år, og det tror vi, at vi kan profitere på, siger Kirstine Holst.

Hun tror, at det er realistisk at tro på ét mandat.

Annonce

- Men vi håber på to, lyder det optimistisk fra spidskandidaten.

Og det kræver optimisme, når der er tale om en lokalliste. Det ved både kommunalforsker Roger Buch fra DMJX og tidligere viceborgmester og byrådsmedlem Mads Lund fra Borgergruppen, der røg ud af byrådet i 2013.

- Vi holdt i tre perioder, og vi røg ud i kølvandet på alt det hurlumhej med Thomas Banke. Vi havde haft fire år med kæmpe indflydelse, men det var der nogle, der blev sure over. Og det kostede os pladsen. Vi fik aldrig mere end ét mandat, og det var vi skuffede over. Vi forstod ikke, at vi ikke vækstede, siger Mads Lund i dag.

- Hvorfor kunne I ikke få bedre fat?

- Jeg tror bare, at det er svært for tidligere Venstrefolk ikke at stemme på "the real thing". Det er svært at flytte folk fra de gamle partier, siger han.

Jeg tror bare, at det er svært for tidligere Venstrefolk ikke at stemme på "the real-thing". Det er svært at flytte folk fra de gamle partier.

Tidl. viceborgmester og byrådsmedlem Mads Lund - Borgergruppen

Borgergruppen blev stiftet, da de to Venstre-folk Mads Lund og Hanne Andersen blev ekskluderet af partiet. Længere tids kontroverser med partilinjen kulminerede, da de to nægtede at stemme ja til udformningen af en rundkørsel ved Arla.

Opbakning og penge

- Så røg vi ud og valgte at stifte Borgergruppen. Vi kunne gøre brug af vores erfaring fra partipolitik, og ikke mindst fik vi opbygget en meget stærk organisation. Vi havde et yderst aktivt bagland, som vi holdt møder med flere gange om ugen det første år. Det var helt afgørende for, at vi kunne klare os i flere perioder, vurderer Mads Lund.

Og det er Roger Buch enig i, for mange lokallister knækker nakken ved ikke at have den støtte, de etablerede partier har.

- Det handler både om økonomi og hjælp til at lave plakater, flyers og organisere. Det har partierne, og de har penge. De får del i partistøtten, og det gør lokallisterne ikke. Derfor er det også langt sværere i dag end for 50 år siden at blive valgt på en lokalliste, siger Roger Buch.

Annonce

Chance med stærk sag

Det er gået ned ad bakke for lokallisterne, fra dengang 75 procent af medlemmerne i et byråd repræsenterede lokallister, til det i dag er omkring fire procent.

- De er en uddøende race, fordi de er udsat for konkurrence, som de ikke var tidligere. Før den seneste kommunalreform i 2007 var der mange steder, partierne ikke stillede op, men sådan er det ikke mere. De landsdækkende partier stiller op stort set i alle kommuner og er blevet stærke organisatorisk, siger forklarer Roger Buch.

- Hvad kan få dem ind?

- Ved det kommende kommunalvalg, er der på landsplan to lister, der helt sikkert kommer ind . Det er lokallisterne i Ishøj og Tønder, som begge steder har de siddende borgmestre i spidsen. Det kræver nogle stærke politikere eller også en stærk sag, siger Roger Buch.

Den politiske uro i Fredericia kan være en sådan sag, vil han ikke udelukke, og Mads Lund tror også, at der er stemmer at hente derude.

- Der er en del flytbare vælgere, og nok med rette. Jeg får bank, når jeg siger det, ansvaret skal placeres ved alle 21 (medlemmer i det nuværende Fredericia Byråd, red). Jeg synes ikke, de borgerlige partier har været opvakte og stillet de kritiske spørgsmål til, hvordan byen blev styret. De har siddet stille og nydt deres poster, mens Socialdemokraterne har været loyale og tavse, lyder vurderingen fra Mads Lund.

Lyt til eksperten og eks-politikeren i Fredericia Dagblads podcast Kryds-tjek på frdb.dk.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Storfamilien Junkers tag er styrtet ned i regnvejret: - Tingene bliver nemmere af, at vi ikke sætter os ned og er kede af det

Sydjylland For abonnenter

Ny anholdelse i stor narkosag: Ung mand mistænkes for indsmugling af 22 kilo amfetamin og salg for 71.000 kroner

Vejle Boldklub

VB-træner Peter Sørensen er fortsat uden sejr; vi har spillet til mere, end vi fik

Vejle

Silende regn er skiftet til byger: Højvandsvagten stod op klokken tre i nat for at tjekke en vigtig ting

Hedensted

Anders Bent gik fra 20 forskellige hjemmehjælpere om måneden til fem-seks: De kender mig bedre

Børkop For abonnenter

Regnen var centimeter fra at ødelægge Danmarks smukkeste vandmølle: ‘Vi har råbt op om det siden 2017, men der sker ikke noget’

Sport For abonnenter

Derfor hægter FC Fredericia med en sejr på vestkysten én af rivalerne helt af

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Sydjylland

Anders troede, han skulle stemme på Venstre, men kandidattest pegede på et andet parti: - Det er stof til eftertanke

Vejle

Godt nyt til vores egern, fugle og skovelskere: Vejle er suverænt det område i Danmark, hvor flest vil rejse ny skov - 70 millioner er på spil

Vejle For abonnenter

Når det står ned i stænger, og Skovgade svømmer over: Så meget vand kan din bil tåle, før du får problemer

Vejle For abonnenter

Vejlenserne bider til: Burgeren er vigtigere end klimaet i en uge, hvor højvandsvagten sover med gummistøvlerne på

Annonce