Annonce
forside

Der var heldigvis en læge til stede ved uheldet

Arkivfoto: Michael Bager

Vejle: En 18-årig bilist fra Egtved overså en fodgænger, da han skulle svinge i krydset ved Vedelsgade og Nyboesgade fredag eftermiddag klokken 17.55.

Fodgængeren, som var en 61-årig mand fra Vejle, røg op på kølerhjelmen, knuste bilens frontrude og faldt derefter ned på asfalten.

Den unge bilist standsede op og rettede henvendelse til den påkørte mand, som umiddelbart var uskadt. Manden forlod kort efter stedet sammen med en anden person.

- Da vi kom til stedet rettede et bekymret vidne henvendelse til os og fortalte, at den påkørte mand var gået fra stedet med en person, som også havde været vidne til uheldet, fortæller politikommissær Brian Kristiansen fra Patruljecenter Midt.

Politiet fandt ud af, at der var tale om en læge, som havde fulgt manden hjem og tilset ham. Manden er umiddelbart sluppet med flænge over det ene øje.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

Kultur For abonnenter

Siriuspatruljen samles ved Vejle Fjord: Her kan fortælles historier om kulde, afsavn og 100 dage uden bad

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce