x
Annonce
Billund

Der var tørvejr - men vælgerne manglede i Magion

Politikerne og kandidaterne havde god tid til at tale med hinanden under mandagens valg-arrangement i Magion. Det er nemlig op ad bakke at få folk til at møde op til den slags arrangementer, og denne gang var ingen undtagelse. Foto: Chresten Bergh.

Det er op ad bakke at få folk til at møde op til vælgermøde. At stort set ingen dukkede op til mandagens vælgermøde i Magion, kom ikke bag på politikerne, som alligevel mødte talstærkt op. De turde ikke andet.

Grindsted: Politikere - og de, der efter valget om tre uger gerne vil være det - var mødt talstærkt op, da Billund Bibliotekerne havde inviteret til et åbent vælgermøde i Magion.

Idéen var, at fremmødte borgere kunne shoppe rundt til partiernes stande og høre mere om, hvad de står for. Men desværre var der ikke ret mange borgere, der benyttede sig af den mulighed.

I løbet af den halvanden times tid, seancen varede, var der næppe mere end en håndfuld borgere, som var forbi politikerne, der dog ikke virkede spor overraskede over det manglende fremmøde.

Annonce

Måske skal det foregå på en helt andet måde. Det kan være, man skal tilbage til at invitere 10 borgere hjem i dagligstuen.

Ulrich Kristensen (R) på spørgsmålet om, hvordan man får folk til at deltage i vælgerarrangementer.
De politiske partier havde hver deres stand, hvor det var meningen, at vælgerne skulle kunne shoppe rundt imellem. Det var der imidlertid ikke mange, som benyttede sig af. Foto: Chresten Bergh.

Ingen tør udeblive

To af de kandidater, som var mødt frem, var Ulrich Kristensen, som er spidskandidat for Det Radikale Venstre, og Lars Hansen, som stiller op for Venstre. De var på forhånd klar over, at arrangementet næppe ville blive væltet af mennesker, men alligevel kunne ingen af dem drømme om ikke at være til stede.

- Det ville være lidt arrogant ikke at være til stede. Det ville udstille en ligegyldighed. Når alle de andre er her, så er man her også selv, sagde Ulrich Kristensen og sammenlignede det lidt med ophængningen af valgplakater: Der er en bred enighed om, at det næppe gavner det store, men ingen tør lade være.

Er tiden ved at være inde til at droppe denne slags møder, når folk alligevel ikke gider komme, og lade hele valgkampen foregå på Facebook?

- Man må aldrig droppe det at møde folk face-to-face, sagde Lars Hansen.

- Men måske skal det foregå på en helt andet måde. Det kan være, man skal tilbage til at invitere 10 borgere hjem i dagligstuen, supplerede Ulrich Kristensen, som til gengæld ikke var fan af, at politikerne stod lige inden for hovedindgangen, så de, der kom i centret i anden anledning, ikke kunne indgå at skulle forbi dem.

- Folk kan altid komme til mig, men de skal ikke have politik påduttet, sagde han.

De mange kandidater var placeret lige inden for hovedindgangen i Magion. De fleste af de borgere, som kom forbi, passerede dog bare området på vejen mod svømmehallen eller fitnesscentret i stedet for at stoppe op og snakke politik. Foto: Chresten Bergh.

Det var da tørvejr

Enkelte borgere var dog forbi for at sludre med politikerne. En af dem var Jens Mortensen, som var kommet fra Billund - men turen var faktisk ikke engang med det formål at tale med politikerne. Det var bare en mulighed, han greb, da den alligevel var der.

- Jeg kom egentlig bare, fordi min kone er til svømning. Så kan jeg lige så godt høre lidt om, hvad de har at sige, forklarede Jens Mortensen efter at have sludret med Venstres Klara Lyskjær Noer.

Jens Mortensen er endnu ikke sikker på, hvor krydset skal sættes den 21. november. Han tør dog godt indskrænke det til, at det bliver enten Venstre eller Konservative, som kommer til at få hans stemme.

- Jeg er borgerlig, og det bliver der nok ikke lavet om på. Men jeg har ikke stemt på det samme parti ret mange gange i træk, men det er dog på den samme fløj, lød det fra Jens Mortensen, som derfor helt naturligt var at finde i den ende, hvor Venstre og Konservative hørte hjemme.

Helt spildt var det dog ikke for politikerne at stå i Magion.

- Det blæser da ikke herinde, og her er også tørvejr, sagde Lars Hansen med et stort grin.

Vælgermøde i Magion. I første halvdel af mødet kan vælgerne gå rundt og have en uformel face-to-face-snak med kandidaterne, mens anden halvdel er den klassiske paneldebat. Foto: Chresten Bergh
Vælgermøde i Magion. I første halvdel af mødet kan vælgerne gå rundt og have en uformel face-to-face-snak med kandidaterne, mens anden halvdel er den klassiske paneldebat. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce