x
Annonce
Fredericia

Derfor er der gravet op: Alarmer i fjernvarmen skiftes

Ved krydset Nørre Alle-Vestre Ringvej har TVIS blotlagt ekspansionsværk og rør, så det er muligt at skifte kobbertråde i fjernvarmenettet. Kobbertrådene fungerer som alarmsystem overfor indtrængende fugt. Foto: TVIS
Større gravearbejde i gang på Vestre Ringvej. TVIS skifter kobbertråde i fjernvarmenettet og store betonklodser pilles måske op af jorden.

Fredericia: Der er kamp om pladsen i krydset Vestre Ringvej-Nørre Alle i de her dage. TVIS er i gang med at udskifte kobbertråde i rørene, og det kræver, at der bliver åbnet op til rørene, og det kræver lidt plads, forklarer TVIS.

TVIS udskifter kobbertråde, der udgør alarmsystemet i fjernvarmenettet. Kobbertrådenes funktion er at registrere fugt i isoleringen, som vores alarmsystem reagerer på. Hvis der er fugt i isoleringen ved fjernvarmerørene, kommer det mest sandsynligt udefra. Renovering af trådnettet er nødvendigt, da indtrængen af fugt og ilt til de inderste stålrør er opskriften på korrosion. Nogle af kobbertrådene er begyndt at korrodere, som er en reaktion, man oplever i nogle typer fremløbsrør, hvor temperaturerne er særlige høje, forklarer Lars Ankersen, kommunikationsmedarbejder i det tværkommunale transmissionsselskab.

Fremgangsmåden er, at montørerne fritlægger fjernvarmerørene hver 16. meter i to udgravninger. Her fjernes plastickappen fra fjernvarmerørene.

- Med et specialkonstrueret bor kan montørerne bore igennem skumisoleringen hen til den anden fritlægning af rørene 16 meter derfra. Derefter kan montørerne trække nye alarmtråde igennem og dække røret til igen bagefter med en ny kappe af et særligt hårdført og korrosionsbestandigt plastmateriale, oplyser Lars Ankersen.

Annonce

Vi fylder en kende i krydset mellem Nørre Alle og Vestre Ringvej i denne uge.

Lars Ankersen, kommunikationsmedarbejder TVIS

Betonklodser vurderes

Når montørerne alligevel er i jorden, benytter man lejligheden til at fjerne betonklodser, som har ligget der, siden rørene blev lagt for 30 år siden, hvis de har vist sig ikke længere at have en funktion.

Betonklodserne har sikret, at rørene ikke flyttede sig, selv om der er fosset over 100 grader varmt vand gennem rørene under stort tryk. Vandet løber med to meter pr. sekund.

Arbejdet i krydset ventes afsluttet i denne uge, men derefter fortsættes op mod Vejlevej, hvor arbejdet slutter ved Cirkle K.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling

Berørt festivalleder: Vi er kede af det, men har respekt for beslutningen

Annonce