Annonce
Livsstil

Designet til hverdagen: Margretheskålen er solgt i millioner af eksemplarer

Margretheskålen i dens nyeste farver. Serien Pebble, der kom i foråret, er mat på ydersiden og iklædt nordiske nuancer. Foto: Rösti
Enkel, underspillet og vanvittig populær. Margretheskålen er designet til frikadellefars og opkaldt efter en dronning.

Den er så enkel, som den næsten kan være. En fod, en hank og en tud foruden skålen, der er formet fuldendt i melaminplastik.

Som så meget andet dansk design er margretheskålen designet til hverdagen, og den gør som sådan ikke det store væsen af sig – medmindre man har en 70’er-orange, en 80’er-gul eller en af mange andre stærke farver, som den ikoniske skål er blevet skabt i siden 1954, hvor den blev til på Acton Bjørn og Sigvard Bernadottes tegnestue for producenten Rösti.

- Dengang var Rösti bare et lille fattigt firma, der lavede tallerkener af melamin. De havde ikke mange penge, men besluttede sig for at udvide deres produktion med mere design til køkkenet, så de gik til Bernadotte og Bjørn med en lille pose penge og spurgte, om de kunne lave en skål. Det skulle være hurtigt og enkelt design, og der var ikke råd til det hele store. Det er derfor, den er endt med at blive så enkel og funktionel. Det er i hvert fald sådan, man fortæller historien om margretheskålen, siger Kåre Dehn, kommerciel direktør i F&H of Scandinavia, der ejer brandet Rösti.

Annonce

Margretheskålen

F&H of Scandinavia har netop købt rettighederne til Rösti fra det hollandske firma Mepal. Dermed er margretheskålen igen danskejet.

Den ikoniske skål har været produceret siden 1954 i samme form. I 1968 tilføjede man dog en gummiring i foden, så den blev skridsikker. Senere er det også tilføjet et låg til skålen.

Margretheskålen fremstilles i melaminplastik eller rustfrit stål.

Den findes i 10 størrelser og 14 forskellige farver. Nye farver kommer til hver sæson. Den seneste nyhed er Pebble-serien, der har givet skålene en mat overflade i modsætning til den klassiske blanke.

Margretheskålens melamin bliver produceret i Thailand, og F&H of Scandinavia har sammen med fabrikken udviklet en melaminplastik, der er en del sundere, end EU’s grænseværdier tilskriver.

En margretheskål i melamin må dog aldrig udsættes for kogende vand, sættes i mikrobølgeovn eller bruges til syre, da det kan udløse giftige stoffer. Til gengæld kan man sagtens sætte den i opvaskemaskinen.

Margretheskålene i melamin koster fra 3,99 til 219 kroner. For stål-udgaven er priserne fra 199,95 til 699,95 kroner.

En populær skål

Med til historien hører også, at designeren Jacob Jensen, der især er kendt for sit arbejde med B&O, var elev på tegnestuen dengang i 50’erne. Han har senere fortalt, at det var ham, der brugte et par dage på at tegne margretheskålen, der er et af danmarkshistoriens vel nok bedst sælgende design.

Præcist hvor mange skåle, der er solgt i løbet af de 65 år, er ikke til at sige, da brandet Rösti har været i mange forskellige virksomheders eje gennem tiderne.

- Et kvalificeret gæt vil være 30-35 millioner ægte margretheskåle. Tæller man alle kopierne med, er vi nok oppe over 100 millioner på verdensplan, vurderer Kåre Dehn.

Dertil kommer alle de gamle skåle, der bliver solgt igen på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker. De er populære blandt unge byboere, både fordi de har det rigtige retro-look, og fordi melaminskålene nærmest ikke er til at slide op.

Med til at understrege skålens status som designikon er, at den er blevet en del af New Yorks Museum of Modern Arts permanente design-samling.

Royalt navn

Derudover har dens enkle, let genkendelige form optrådt på danske frimærker, ligesom designobjekter som Royal Copenhagens musselmalede eller Bjørn Wiinblads farverige, eksotiske kvinder. Og ikke mindst ligesom dronningen, skålen er opkaldt efter.

- Sigvard Bernadotte var en svensk prins, der var bror til dronning Ingrid. Og dermed var Margrethe, der dengang var prinsesse, hans niece. Og han syntes, at skålen var blevet så enkel og fin, at den skulle hedde noget smukt, så han bad om lov til at opkalde den efter Margrethe, der jo nu er vores dronning, siger Kåre Dehn.

Rösti lavede senere også en Benedikte-skål, der er endnu mere enkel i sit udtryk. Men den blev aldrig så populær som margretheskålen, måske fordi den ikke havde funktionerne, som håndtaget og den lille tud gav storesøster-skålen. God til at hælde af, når man har pisket pandekagedejen sammen. God til at holde ved, når man rører en tung frikadellefars.

Og i det hele taget god til hverdagen, som det bedste danske design er.

Skålene har mange formål - alt efter størrelsen. De mindste kan bruges til æggebæger, de lidt større til slikskåle og snacks. De større til salaten, frikadellefars eller brøddejen. Producenten bryster sig af at skabe design, der bliver brugt i hverdagen. Foto: Rösti
Annonce
Forsiden netop nu
VB

Montiels lynscoring sendte VB på sejrskurs

Annonce