Annonce
112

Designmøbler og smykker blev taget med, da tyvene kom forbi

Arkivfoto: Michael Bager

Vejle/Bredsten: En villa på Raadyrvej står afmøblet tilbage, efter at en indbrudstyv i tidsrummet mellem søndag klokken 15 og mandag klokken 15.15 har været forbi.

Tyven har opbrudt en terrassedør for at komme ind og ud af huset.

Med sig derfra har vedkommende taget to designlænestole, hvor den ene havde en tilhørende skammel; seks designspisebordsstole, en designbordlampe, en designstanderlampe foruden et bordeauxfarvet smykkeskrin med smykker.

En tyv har også været forbi Karl Buchvænget i Grejs på et tidspunkt mellem søndag klokken 19 og mandag klokken 14. Tyven har dog ikke haft held til at komme ind, fortæller vicepolitiinpektør Mikkel Ross.

Beboerne, som var hjemme i tidsrummet, men som ikke har hørt noget, kunne efterfølgende konstatere, at låsen i hoveddøren var forsøgt trykket ind, og at en lys-sensor uden for var rykket ned.

Endelig har der mandag i dagtimerne været indbrud i en villa på Møllevænget i Bredsten. Beboeren har ikke været hjemme mellem klokken 8 og 14,30, og det har tyven udnyttet til at komme ind af et soveværelsesvindue og rundt i hele huset.

Her er skabe og skuffer rodet igennem, og der er stjålet et smykkeskrin med flere forskellige sølvsmykker foruden en bærbar computer.

Det oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce