Annonce
Vejle

Det bliver sundt: Caféejer klar til at åbne Buddha Bowl

For Lars Berggreen er The Buddha Bowl Project meget mere end en salatbar. Det handler også om sundhed, bæredygtighed, og caféejeren vil blandt andet invitere til foredrag, samarbejder med kost- og livsstilseksperter og har fået eneforhandlingen af T-shirts fra det økologiske tøjmærke Dedicated. Foto: Mette Mørk
Lars Berggreen åbner The Buddha Bowl Project på Dæmningen. Det bliver meget mere end en salatbar, garanterer indehaveren.

Vejle: Der er en åbenbar grund til, at den gennemgående farve på Vejles nyeste café er lysegrøn, og at stedets logo er sat op på en rund plade af grønfarvet levende mos på den rå murstensvæg.

The Buddha Bowl Project, som caféen - eller nærmere salatbaren - på Dæmningen 12 er døbt, satser på det grønne og det sunde.

Her vil kunderne fra 15. september kunne købe salater, wraps, sandwich, økologiske juices og smoothies, for blot at nævne nogle af mulighederne på menukortet, som indehaver af Lido Caféen, Lars Berggreen, har udviklet sammen med udvalgte ansatte og sundhedseksperter.

- Hvis du slår ordet Buddha Bowl op i en ordbog, betyder det en vegansk skål med forskellige grøntsager, og mange spørger, om det kun er for veganere. Men vi skal ikke bestemme, om folk skal spise kød eller ej, så vi har begge dele. Vi gør meget ud af de veganske produkter, men du kan også vælge fersk tun, laks, kylling og oksekød i din salat, wrap, sandwich og empanada, for vi vil gerne ramme lidt bredere, og du kan også bygge din egen salat, siger Lars Berggreen.

Annonce

Bæredygtighed går igen

Det bæredygtige og økologiske spiller også en gennemgående rolle i den nyåbnede café, der markedsfører sig med 100 procent økologiske drikkevarer, mens omkring 60 procent af fødevarerne er økologiske. Når det ikke er 100 procent, skyldes det, at prisen på for eksempel en økologisk laks er så høj, at den almindelige forbruger ikke vil betale for den.

Kølerummet venter på de friske råvarer hos The Buddha Bowl Project, som både satser på takeaway, spisende gæster og frokostordninger med byens butiks- og erhvervsliv. Foto: Mette Mørk

Al emballage er lavet af nedbrydelige eller genbrugsmaterialer, og møblerne i spiseområdet, der får 26 siddepladser, er også skabt af genbrugsprodukter.

- Det er ikke fordi, at vi er hellige med det, vi laver. Men hvis vi alle gør en lille forskel, hvor vi kan, har det en enorm effekt globalt, siger Lars Berggreen.

Annonce

Skelet til København

Det er især i København, at han har fundet inspiration til sit nye takeaway- og spisested, og forbilledet er især hovedstadskæden OliOli, der gør sig i bowls og sunde salater.

Men spørgsmålet er, om vejlenserne er klar til at betale for økologi, bæredygtighed og mad, der slår sig op på at være både frisk, ernærings- og proteinrigt - og kommer du lidt collagenpulver i dit måltid, gør du også noget godt for din hud og forebygger slidgidt.

Det er især de såkaldte bowls med salat, som The Buddha Bowl Project slår sig op på, men menukortet byder også på sund morgenmad, sunde snacks og meget andet. Foto: The Buddha Bowl Project

- Vi er ikke dyre, når du kigger på, hvad vi tilbyder. Du kan få en frokost eller et aftenmåltid - en salat med en juice - for 130 kroner. Det, synes jeg ikke, er dyrt. Jeg tror ikke, at folk vælger os syv dage om ugen, men efterspørgslen er der. Vi følger med i, hvad der er af nye ting, og der bliver skrevet utroligt meget om sund mad i magasinerne. I dag er vores salat i Lido Caféen den tredje mest solgte ret, siger caféejeren.

Annonce

En bar med flere lag

Der er en årsag til, at han har sat et "the" foran og "project" bag Buddha Bowl-navnet, for det rummer mere end blot morgenmad, frokost og aftenmåltider.

- Skåret ind til benet er vi en salatbar, og du kan godt købe en salat eller en wrap og gå igen. Men der er flere lag i det, og vi vil gerne have at folk får en tilknytning til stedet. Vi har lavet et samarbejde omkring kost og træning med Lotte Smith, der er specialist i kost- og livsstilsændringer med udgangspunkt fra vores nabo Lido Fitness.

- Seks-otte gange om året vil vi i salene hos Lido Biograferne eller Lido Fitness invitere til foredrag med eksperter indenfor kost, træning og mental sundhed, og så får vi en shop-in-shop, hvor du kan købe bøger, drikkeflasker, vores hjemmelavede dressinger, T-shirts fra det økologisk mærke Dedicated, som vi har fået eneforhandlingen af, siger Lars Berggreen med begejstring i stemmen.

Første foredrag er 30. september med kostvejleder Martin Bonde Mogensen, der blandt andet er medforfatter på bogen "Kroppen taler", og som har været med til at udvikle caféens juices og supper.


Du kan ikke få noget her, som ikke er sundt. I stedet for en donut, kan du få en pronut, der er fyldt med protein og ikke kommer i nærheden af friture.

Lars Berggreen, indehaver
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce