Annonce
Erhverv

Det danske mobilselskab Fullrate lukker

Selskabet, som har 200.000 kunder, bliver nu flyttet ind under YouSee. Det meddeler ejeren TDC.
Annonce

Det danske mobilselskab Fullrate, der sælger bredbånd og telefoni, lukker.

Det meddeler ejeren, TDC, i en pressemeddelelse.

Selskabet har 200.000 kunder. Det bliver nu flyttet ind under YouSee.

- Vi samler nu begge brands hos YouSee, fordi vi med én stærk enhed kan udvikle endnu bedre produkter til vores kunder og give dem den bedste kundeoplevelse, når de har brug for vores hjælp.

Det siger Michael Moyell Juul, koncerndirektør i Nuuday, til Finans.dk.

YouSee og Fullrate har været en del af samme koncern siden 2009 og er i dag to stærke brands under TDC Group's kundevendte enhed, Nuuday.

For at give kunder i begge brands de bedste og mest innovative produkter og løsninger, lægges de to selskaber derfor sammen under YouSee.

- Både Fullrate og YouSee's kunder efterspørger stabile og hurtige bredbåndsforbindelser, masser af data og en tv- og streamingpakke med kvalitetsindhold og større grad af valgfrihed, siger Michael Moyell Juul og tilføjer:

- Fullrates bredbåndskunder kan glæde sig over, at YouSee de seneste 19 måneder i streg har vundet Netflix-speedindeks, og at de alle får en sikkerhedspakke med, der øger sikkerheden mod virus og hackere.

Sammenlægningen af YouSee og Fullrate vil ske over de næste måneder.

I forlængelse af sammenlægningen har Lars Asger Petersen, direktør for Fullrate, valgt at forlade Nuuday.

Fullrates nuværende lederteam vil drive Fullrate de kommende måneder, indtil alle kunder er flyttet til YouSee.

Fullrate blev etableret i 2005 og havde dengang fokus på at gøre bredbånd enkelt og billigt. I 2008 blev selskabet solgt til TDC, hvorefter Fullrate siden hen begyndte at tilbyde mobilt bredbånd, mobiltelefoni og tv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udskudt halprojekt passer idémand

Annonce