Annonce
Fredericia

- Det er absolut negativt: Kun ni dages høring af budget får kritik

Flere har kritiseret den korte periode, man kan give høringssvar til budgettet. Det tager borgmester Steen Wrist til efterretning - men påpeger også, at planen har ligget der siden foråret. Arkivfoto: Søren Gylling
Fredericia Kommune har modtaget 19 høringssvar til budget 2022. Flere af dem kritiserer den kun ni dage lange høringsperiode. Borgmester Steen Wrist (S) tager kritikken til efterretning. Men planen blev lagt ud allerede i foråret, påpeger han.

Fredericia: Høringsperioden er for kort. Og der er for lidt indhold at tage stilling til.

Sådan kan kritikken opsummeres i flere af de 19 høringssvar, der er kommet til Fredericia Kommunes budget for 2022.

- Det er absolut negativt, at byens politikere ikke melder ud, hvilke tanker de har om et kommende budget, skriver seniorrådet og peger på, at basisbudgettet ikke tager højde for det stigende udgiftspres på ældreområdet.

Annonce

SF Fredericia kritiserer processen i et læserbrev.

-  SF kommer i år ikke til at bidrage med høringssvar af den enkle grund, at borgmesteren ikke har noget forslag til behandling, skriver partiets spidskandidat Connie Maibrith Jørgensen, hvor basisbudgettet kaldes "uigennemskueligt" for de fleste borgere.

Vi finder en høringsperiode på 9 dage utilstrækkeligt

Socialpædagogerne Lillebælt

- Budgetforslaget består primært af en opremsning af tal og regnskab og principper for kommunal budgetlægning. Der er med andre ord ingen forslag at tage stilling til, skriver SF'eren, som kalder det for et "demokratisk underskud".

I flere af de 19 høringssvar peger skribenterne på den korte høringsperiode fra 31. august til 9. september.

- Vi finder en høringsperiode på 9 dage utilstrækkeligt, skriver Socialpædagogerne Lillebælt.

Flere eller færre?

Også det centrale medarbejderudvalg i Fredericia Kommune, HMU, forholder sig kritisk til processen.

- Det, vi havde håbet kunne være en mere transparent og åben proces, har desværre igen i år vist sig at efterlade os med bekymringer og gisninger, fordi vi ikke kender de dispositioner, der vil komme med det endelige budgetforlig – og dermed heller ikke kender de personalemæssige konsekvenser. Vi kan ikke se, om der skal være flere eller færre medarbejdere i Fredericia Kommune til næste år, lyder det i svaret fra HMU, som er underskrevet af næstformand Marlene Svane.

Annonce

Borgmester tager kritik til efterretning

På borgmesterkontoret er Steen Wrist (S) begyndt at dykke ned i høringssvarene. Om kritikken af den korte høringsfrist siger han:

- Det tager jeg til efterretning. Vi har fået flere høringssvar fra medarbejdersiden, som peger på det forhold, siger borgmesteren, som er indstillet på at ændre på processen næste år, hvis han fortsat sidder for bordenden efter valget.

I så fald inviterer han det centrale medarbejderudvalg, HMU, med til et møde tidligt på året, hvor hele budgetprocessen planlægges.

Annonce

Besluttet i februar

Lige nu forhandler partierne om 2022-budgettet. Ligesom sidste år kom forvaltningen første med et basisbudget, hvorefter politikerne kan spille ind med ønsker. Tidligere har der været en anden proces, hvor borgmesteren kom med det første udspil. Og det forhandlede partierne så ud fra.

For budget 2022 blev tidsplanen og processen vedtaget allerede i slutningen af februar. Inklusiv høringsperioden fra 31. august til 9. september.

- Det er kort tid. Men vi har meldt ud på forhånd, hvornår perioden kom, så man kunne lægge sine møder i organisationer, klubber og bestyrelser, som normalt har en særlig interesse i at give høringssvar. Men vi må hele tiden øve os i at finde den gode proces og gøre det bedre fra gang til gang, siger Steen Wrist.

Annonce

"Lige hårdt nok"

Andre kritisere budgettets indhold. SF mener som nævnt, at der ikke er forslag at tage stilling til. Og at processen er tegn på demokratisk underskud.

- Jeg mener, der er meget at tage stilling til, siger borgmester Steen Wrist.

Input fra høringen kommer ifølge borgmesteren med i forhandlingerne. Her er der flere steder økonomi at forhandle om. Både på anlæg og service.

- Jeg anerkender det med tidsfaktoren. Men ligefrem at kalde det et demokratisk underskud er lige hårdt nok, siger Steen Wrist.

I basisbudgettet har Fredericia Kommune serviceudgifter for 2,487 milliarder i 2022. Dermed er der "luft" på 27 millioner kroner op til det maksimale beløb, kommunen må bruge. Altså serviceloftet, som er bestemt af Kommunernes Landsforenings aftale med regeringen.

Som en del af aftalen skal kommunerne også "frigøre råderum" ved at effektivisere. For Fredericia ligger "velfærdsprioriteringen" på 11,5 millioner kroner i 2022.

Annonce

Vigtigt at bruge tiden

Borgmesteren understreger, at partierne vil bruge input fra høringssvarene, når budgettet udarbejdes. I flere nabobyer er der allerede indgået budgetforlig, men i Fredericia har Steen Wrist ikke travlt. I byrådskalenderen står budgettet til vedtagelse ved mødet 11. oktober.

- Det er vigtigt, at man bruger den tid, der er nødvendigt for at få lavet et godt budget med bredt ejerskab, siger Steen Wrist, som håber at få alle partier med.

Annonce
Navne For abonnenter

- Jeg har oplevet at blive slået ned bagfra, fordi jeg ser ud, som jeg gør: Mød Ravn i serien 'Mennesker'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

VEJLE

Munkebjerg er ramt af flokvandring: Tvunget til at smække døren i for flere spisende gæster

Vejle Boldklub For abonnenter

VB møder Viborg: Derfor er det kampen, VB skal vinde og slet ikke tåler at tabe

VEJLE

Lyt: Det var ikke en drengedrøm, men det blev pludselig hans levevej - Daniel McBurnie tilegner Lysts Michelin-stjerne til én særlig person

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

Anja er i chok over nedbrændt hellested: Utroligt, at nogen kan finde på det

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Kultur

Se video med ældgammel elbil: 108 år gammel elbil havde vanvittig rækkevidde

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Annonce