Annonce
Børkop

Det er det nye hit: Idrætscenter får padelbane

Sådan ser en padelbane ud. Sådan kommer den nu ikke til at se ud i Gauerslund, hvor den delvist bliver gravet ned og støbt i beton og klædt i kunstgræs, da den også skal fungere som forsinkelsesbassin for overskydende regnvand. Privatfoto
Gauerslund Idrætscenter er under udvidelse, og til næste år står en padelbane klar. Den er til motion, men den bygges også på grund af et andet og - måske - mere overraskende formål.
Annonce

Gauerslund: Det er en blanding af tennis og squash, og det er et lille hit, der vokser sig større og større. Padel. Det som tidligere hed padeltennis.

I Vejle Kommune findes der indtil videre ingen baner, men nu er en udendørs bane på til Gauerslund. Den er en del af de nye vinde, der er over idrætscentret, hvor der skal bygges to nye haller. Blandt andet.

Men altså også en padelbane.


Den passer lige ind i konceptet om, at der skal være mest mulig bevægelse for flest mulige målgrupper.

Christina Spanggaard, medlem af styregruppen bag idrætscentret


- Det er megafedt, at det kommer sådan en bane. Den passer lige ind i konceptet om, at der skal være mest mulig bevægelse for flest mulige målgrupper, siger Christina Spangaard, der er med i styregruppen bag udvidelsen af idrætscentret.

Padeltennis

  • Padel (eller padel tennis) er en ketsjersport, der groft fortalt er en blanding af 80 procent tennis og 20 procent squash.
  • Sporten blev opfundet i 1969 af mexicaneren Enrique Corcuera fra Acapulco.
  • Banen var dengang omkring 25 meter lang og omkranset af mure på alle sider. Med et net i midten blevet der spillet med ketsjere uden strenge, der også var kortere end normale tennisketsjere.
  • I dag spilles der på baner der er 20 meter lang og 10 meter i bredden. Nettet er 88 centimeter højt, mens de omkransende vægge skal være fire meter høje.
  • I Danmark er padelsporten organiseret under Dansk Padel Forbund.

Banen vil som udgangspunkt blive en bane, alle kan benytte sig af, og dermed bliver den også en del af de tilbud, som Fælleshåbsskolen kan gøre brug af.

Annonce

Egentligt til regnvand

At der blev mulighed for en padelbane i Gauerslund har sit dog udspring et helt andet sted end i motionsdelen.

Der skal nemlig ved sådan et stort nybyggeri også tænkes i regnvandet, for ved så stort et byggeri skal der lovmæssigt set laves et forsinkelsesbassin, der kan tage mod overskydende regnvand ved såkaldte 20-års hændelser.

Og der bliver den nye padelbane stedet, hvor vandet i sidste ende kan løbe hen, hvis det går helt galt.

- Vi skal lave et forsinkelsesbassin, og normalt vil vi have holdt det under jorden, men vi vælger at gøre et passiv til et aktiv, siger Jonas Flyvholm, der er ingeniør og projektleder i Kommunale Ejendomme i Vejle Kommune.

Annonce

Beton og kunstgræs

Der skal udgraves til et forsinkelsesbassin, som bliver støbt i beton og med betonsider i 1,20 meters højde, og det bassin vil blive en del af banen. Der vil blive lagt kunstgræs over betonen, og det græs kan holde til den megen vand, hvis der er behov for, at vandet løber derhen.

Derudover bliver siderne forhøjet med rækværk, så man ikke kan falde ned.

- Padelbanen bliver dyrere at opføre end normalt, men det tænkes i synergi, og som nævnt i hvordan vi gør noget passivt til aktivt. Den proces fortsætter vi med, så der kommer givet til at andre tiltag i og ved Gauerslund Idrætscenter, hvor der er tænkt på en tilsvarende måde, siger Jonas Flyvholm.

Padelbanen vil står klar til næste efterår, og den vil blive indviet samtidig med, resten af det nye idrætscenter indvies.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Annonce