Annonce
Læserbrev

'Det er en smule grotesk': Det er borgmesteren, I skal tale med, Hummelmose og Hoffensetz

Sagen er den, at man i Venstres tid som borgmesterbærende parti i Vejle Kommune har ladet Vejle by og Vejle Kommune vokse markant uden at lade infrastrukturen og kapaciteten på vejene følge med.

Læserbrev: Hans Hoffensetz og Peder Hummelmose spørger i et læserbrev i VAF torsdag 14. november, hvad socialdemokraterne i Vejle Byråd har tænkt sig at gøre ved trafikkøerne på Fredericiavej og Koldingvej.

Trafikken er uholdbar i myldretiden, det kan enhver se, men at pilen skulle pege mod Socialdemokratiet, SF, Radikale og Konservative havde vi nu alligevel ikke set komme.

Sagen er jo den, at der i mere end 10 år har været borgerligt flertal med Venstre-borgmester i Vejle Kommune. I alle årene har der siddet en venstremand på formandsposten i teknisk udvalg. I langt de fleste år har det været netop Peder Hummelmose.

Ikke desto mindre spørger Hoffensetz og Hummelmose nu anklagende, hvad vi socialdemokrater har tænkt os at gøre ved trafikproblemerne på Fredericiavej og Koldingvej. Det er en smule grotesk.

Sagen er den, at man i Venstres tid som borgmesterbærende parti i Vejle Kommune har ladet Vejle by og Vejle Kommune vokse markant uden at lade infrastrukturen og kapaciteten på vejene følge med.

Hvor mange penge har Venstre i sin borgmestertid for eksempel afsat til trafikken på Koldingvej og Fredericiavej?

Svaret er: en pose lommeuld.

Krydset ved Bryggen og Sønderbrogade er helt rigtigt en del af problemet. Det kan ikke følge med. Lad det derfor stå klart, at vi socialdemokrater er med på at finde en anden og bedre løsning for krydset ved Bryggen.

Om løsningen er en ombygning af det eksisterende kryds, at lave to trebenede kryds eller en helt tredje løsning afhænger imidlertid i høj grad af fremtiden på Posthusgrunden.

I stedet for at pege på Socialdemokratiet, SF, Radikale og Konservative burde Hoffensetz og Hummelmose derfor lægge ud med at tage en snak med borgmesteren fra deres eget parti om, hvorvidt det skrider fremad med at finde en løsning for Posthusgrunden.

Vi vil en hurtig løsning af problemerne.

Annonce
Alex Vejby Nielsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

112

Udbytte ukendt: Villa ramt af indbrud

Annonce