Annonce
Give

Det er fa'me uhyggeligt, du

Varulve er virkelig noget at være bekymret for. Især hvis de findes og det gør de, om ikke andet så i fantasiens verden. PR-Foto
Efterårsferien byder på et væld af aktiviteter, ikke mindst for børn og børnefamilier. I Givskud Zootopia er vejret ikke alene om at skabe det kolde gys.

Givskud: For nutidens børn ville en rigtig uhyggelig oplevelse måske være at blive sendt ud i marken for at samle kartofler med håndkraft.

Men så uhyggeligt er tilværelsen ikke længere. I dag må man nøjes med den uhygge varulve, afskyelige snemænd og andre mystiske væsener kan byde på. Der er mange af den slags skræmmende gespenster spredt ud over den ganske klode.

Det er især myterne om de sære væsener, der er kendt. For ingen har rigtig set dem. Eller har de? For fælles for de mystiske dyr er, at de starter med menneskers beretning om mere eller mindre nærkontakt med dem.

I efterårsferien kan man komme lidt nærmere på væsenerne i Zootopia.

- I efterårsferien har vi ofte fokus på lidt uhyggelige emner, og i år har vi valgt mystiske dyr, eller sagt med fagterm kryptozoologi. Det handler om mytologiske eller uddøde dyr, der antages at eksistere, selv om der ikke findes beviser for deres eksistens, siger biolog Lasse Stærdal Simonsen.

Han er tovholder på aktiviteterne i efterårsferien. Her bliver der gået bag om fænomenerne og publikum kan være med til at undersøge, hvad det egentlig er for nogle væsener. I fællesskab forsøger publikum og biologerne at afdække, om der er tale om rene sagnvæsener eller om der måske er noget om snakken.

I Oddersalen vil der være en udstilling om de mytiske dyr, så man kan få syn for sagn. Derudover vil der være aktiviteter for hele familien, for eksempel kan man male børnene som et mystisk væsen, og man kan også deltage i sjove konkurrencer med præmier.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce