Annonce
Vejle

'Det er fuldstændigt vanvittigt': Sind vil have besparelser stoppet

Flemming Leer Jakobsen, formand for foreningen Sinds Vejle-afdeling, savner en faglig grund til, at der skal spares 7,5 millioner kroner på specialtilbud til skoleelever med særlige behov, samtidig med at der kommer flere elever i den gruppe. Arkivfoto
Sind kalder det vanvittigt, at politikerne vil bevæge sig bort fra diagnoser og hen imod "udviklende lokale børnefællesskaber".
Annonce

Vejle: Foreningen Sind kan ikke se meningen med besparelser på specialtilbuddene til skoleelever med særlige behov, når der går lige så mange børn i specialklasser nu som før inklusionsloven.

Politikerne i børne- og familieudvalget har besluttet at flytte cirka 7,5 millioner kroner fra specialklasserne til de almene skoler. Nogle skoler vil opleve op til otte procents besparelse over to år.

- Det er ekstremt bekymrende, når vi i dag har lige så mange børn i specialklasser som før inklusionsloven. Derudover er oplægget, at der fremover ikke skal være et fokus på diagnoser. Det lyder fuldstændigt vanvittigt, at der på denne måde skal ses bort fra diagnoser. Især lader det til, at børn med psykiske lidelser ikke skal have mulighed for at komme i specialklasser fremover som i dag. Det kan betyde forskellen mellem en ungdomsuddannelse for nogle børn og varigt ophold som arbejdsløs under jobcentret, siger Flemming Leer Jakobsen, der er formand for foreningen Sinds lokalafdeling i Vejle.

Udviklende lokale børnefællesskaber

Børne- og familieudvalget godkendte 23. april 2020 en ny struktur og organisering af specialtilbud på skolerne. Den nye struktur skal understøtte en bevægelse væk fra et diagnosefokus og hen mod et fokus på udviklende lokale børnefællesskaber. Tilbuddene skal såvidt muligt gives lokalt i forhold til, hvor elever bor, så relationer til andre børn i området bevares.

Annonce

Flere børn søger hjælp

Han minder om, at flere børn søger hjælp i psykiatrien i regionen. Og han forventer, at flere af dem vil have brug for yderligere støtte i de kommende år.


Besparelserne er ekstremt bekymrende, når vi i dag har lige så mange børn i specialklasser som før inklusionsloven. Derudover er oplægget, at der fremover ikke skal være et fokus på diagnoser. Det lyder fuldstændigt vanvittigt.

Flemming Leer Jakobsen, formand for Sind Vejle


- Der er overhovedet ingen faglig begrundelse for, at der skal indføres besparelser. I stedet kunne byrådet bruge noget af den over en milliard kroner, der ligger i kommunekassen, til at sikre ordentlig kvalitet på specialklasseområdet.

Annonce

Efterlades i sværere situation

- Vi har ikke råd til at efterlade børn og deres pårørende i en sværere situation end den, som i dag tilbydes, siger Flemming Leer Jakobsen.

Politikerne har pålagt forvaltningen at være opmærksom på muligheden for at lade elever, der bruger specialtilbud, vende tilbage til almenområdet. Formanden for børne- og familieudvalget, Torben Elsig-Pedersen, (R), erkender, at det er meget få procent af tilfældene, hvor det går den vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Leder i Eventyrhuset: Vi fik besked klokken 10.40. Klokken 12 var institutionen tømt for børn

Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Vejle Boldklub For abonnenter

Sat på spidsen: Venter der VB en ny nedtur eller en ny superligasæson?

Annonce