Annonce
Læserbrev

Det er ikke nok at blive til noget - man skal også blive til nogen

Vi bør derfor stille skarpt på dannelsesopgaven, så vores børn opøver den robusthed eller livsduelighed, der er nødvendig for at navigere i livet. Ikke som en teflonbelagt stegepande, hvor alt glider af, men nærmere som barndommens tumlingedukker, der rejser sig igen, efter de er væltet. For det er ingen skam at vælte, når man støder ind i store og små bump på vejen. Men vi skylder vores børn at give dem redskaberne til at rejse sig op igen.

Læserbrev: Hvad er egentligt folkeskolens kerneopgave?

Og løser vi den godt nok, eller er vi kommet til at sætte kikkerten for det blinde øje, når vi særligt fokuserer på øgede faglige præstationer som et mål i sig selv?

Har vi glemt karakterdannelsen i jagten på de gode karakterer?

I folkeskolelovens § 1 står der bl.a., at skolen, i samarbejde med forældrene, skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere samt fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling og giver tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Alt dette skal ske på et grundlag af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Vores skole skal stadig tilbyde en stærk faglighed, hvor eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber samt evnen til at bruge og kombinere dem, hvor det er nødvendigt.

Men det er bare ikke nok at være dygtig til at læse og regne, hvis man ikke kan begå sig i livet - alene og sammen med andre.

Vi bør derfor stille skarpt på dannelsesopgaven, så vores børn opøver den robusthed eller livsduelighed, der er nødvendig for at navigere i livet. Ikke som en teflonbelagt stegepande, hvor alt glider af, men nærmere som barndommens tumlingedukker, der rejser sig igen, efter de er væltet.

For det er ingen skam at vælte, når man støder ind i store og små bump på vejen. Men vi skylder vores børn at give dem redskaberne til at rejse sig op igen.

Karakterdannelse handler om at tilegne sig troen på at være nogen. Ikke kun at kunne noget. Begge dele er vigtigt, men ingen af delene kan stå alene.

Den primære base for børns karakterdannelse ligger i hjemmet, hvor vi ved at give børnene ansvar styrker deres livsmod og tiltro til sig selv.

Konkret handler det om at deltage i de daglige gøremål og dermed føle sig som en betydningsfuld - og uundværlig - del af fællesskabet.

Skolen er en anden base, hvor børnene bruger en stor del af deres vågne timer. Her skal der være fokus på det motiverende læringsmiljø og glæden ved at lære, hvor undervisningen skaber rammen for at udvikle selvdisciplin, nysgerrighed, empati og vedholdenhed i et trygt fællesskab.

Vi skal skabe en skole, som giver børn og unge en tryg træningsbane, hvor de kan lege frit, begå fejl og blive klogere på sig selv og deres omverden.

Vi politikere har det overordnede ansvar for at skabe rammer og betingelser for, at dette kan lykkes, og vi er i fuld gang.

For vores børn skal blive til noget, men vigtigst af alt blive til nogen.

Annonce
Ole Vind. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce