Annonce
Debat

Det er jo et spørgsmål, om sagen har været tilstrækkeligt belyst, før beslutningen blev taget

Hans Erik Pedersen. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce

Læserbrev: Jeg læste med interesse artiklen i Vejle Amts Folkeblad mandag 14. januar om flextrafik.

Inge Skotte har jo fuldstændig ret, når hun fortæller, det bliver meget vanskeligere for hende og for mange andre pensionister at komme ned i Vejle by herefter. Jeg bakker hende fuldstændig op.

Det er jo et spørgsmål, om sagen har været tilstrækkeligt belyst, før beslutningen blev taget.

Det viser sig, at hele området omkring Grundet ingen bybus har, og der er fra Inge Skottes bopæl 1,6 km til nærmeste bybusstoppested.

Tænk på en ældre gangbesværet, der går med rollator, hvor besværligt det lige må være blot at komme hen til bussen, komme op i den med rollatoren m.v. Så vælger mange at blive hjemme.

Det kan godt undre mig, at man har vedtaget at nedlægge ordningen med flextrafik netop nu, hvor velfærdsforvaltningen i kommunen har igangsat det store og dyre projekt "Innovation 2021", hvor formålet er at nedbringe antallet af ensomme med 25 procent senest i 2021.

Så vedtager en anden afdeling en ordning, der absolut forøger ensomheden, jævnfør Inge Skottes udsagn til avisen.

Det kunne måske være godt, hvis politikerne og embedsfolkene i kommunen snakkede lidt mere sammen på tværs af forvaltningerne, så man ikke modarbejder hinandens projekter.

Til Inge Skotte og andre vil jeg sige, at i ældrerådet har vi afgivet høringssvar, hvor vi på det kraftigste tog afstand fra forslaget.

Vi anførte, at hvis forslaget alligevel blev vedtaget, ville vi foreslå, at +65-årige fortsat kunne bruge flextrafik.

Vi tror ikke på, at der vil kunne spares en halv mio. kr. på nedlæggelse af ordningen, idet der vil komme en kraftig forøgelse på visitationen på handicapkørsel, men det er jo selvfølgelig ikke i teknisk afdeling, det mærkes.

Det kan godt undre mig, at man har vedtaget at nedlægge ordningen med flextrafik netop nu, hvor velfærdsforvaltningen i kommunen har igangsat det store og dyre projekt "Innovation 2021", hvor formålet er at nedbringe antallet af ensomme med 25 procent senest i 2021. Så vedtager en anden afdeling en ordning, der absolut forøger ensomheden, jævnfør Inge Skottes udsagn til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce