Annonce
Vejle

'Det er Komiske Ali': Vejles politikere tackler igennem i stadionsag

Martin Sikær (S) (i midten) sammenligner Venstres Christoffer Melson (til venstre) med Iraks herostratisk berømte informationsminister, "Komiske Ali". Foto: Yilmaz Polat/Mette Mørk/Faleh Kheiber/Reuters/Ritzau Scanpix
Debatten om Vejle Stadion går ikke stille for sig: Socialdemokratiets Martin Sikær sammenligner en Venstre-politikers Facebook-opslag med Iraks forkætrede informationsminister Komiske Ali.

Vejle: "Det er ikke set bedre siden Komiske Ali..."

Sådan lyder den seneste verbale tackling fra Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Vejle, Martin Sikær, i forbindelse med sagen om bedre lys og nyt græs på Vejle Stadion.

Sammenligningen med Saddam Husseins forkætrede informationsminister gælder Venstres tidligere byrådsmedlem og nuværende folketingsmedlem, Christoffer Melson.

Annonce

I en Facebook-kommentar til avisens artikel om en flertals-aftale uden om borgmesteren og Venstre skrev han blandt andet:

"Super, at S, SF, K og R nu er enige med Venstre i, at der er behov for bedre lys - og baneforhold på Vejle Stadion."

Med opslaget forsøger den tidligere formand for Venstres byrådsgruppe - ifølge Martin Sikær - at fjerne fokus fra, at det er et alternativt flertal med blandt andet to af Venstres koalitionspartnere, Konservative og Radikale, der er nået frem til en løsning på stadionproblemerne. Uden om Venstre.

- Det er vildt at prøve at udlægge det som en politisk sejr for Venstre. Vi havde indtryk af det hastede med en løsning, og derfor kom vi til forhandlingerne mandag med et færdigt forslag, som der tilmed var politisk flertal for, lyder bedømmelsen fra Martin Sikær.

Melson: Valgkamp

Christoffer Melson kalder på sin side Martin Sikærs kommentar for valgkampsretorik.

- Komiske Ali må stå for hans regning. Jeg konstaterer bare, at det var min partifælle Per Olesen, der i sin tid gjorde opmærksom på problemet med lys og bane i et læserbrev. Dengang blev han kaldt en populist. Men som VB-fan glæder jeg mig over, at der nu er udsigt til en løsning, siger Christoffer Melson.


Det er ligegyldigt for fodboldspillerne, hvilken finansieringsmodel vi vælger.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester


Glæden kan  Martin Sikær godt dele, trods uenigheden om, hvordan man er nået frem til målstregen.

Og han erklærer sig tilfreds med, at Venstre nu kan se behovet for en ekstra juridisk vurdering af den anslået seks millioner kroner store investering i lys og bane.

Komiske Ali

  • Komiske Ali hed i virkeligheden Mohammed Saeed al-Sahhaf.
  • Den tidligere irakiske diplomat og politiker, der i år fylder 81, var Iraks informationsminister under invasionen i 2003.
  • Her fastholdt han til det sidste - stort set med amerikanske tanks kørende på tærsklen til Bagdad - at Irak ikke var ved at blive invaderet. De absurde pressekonferencer indbragte ham øgenavnet Komiske Ali - en hentydning til en anden berygtet Saddam Hussein-støtte, Kemiske Ali.
  • Under Saddam Hussein var al-Sahhaf chef for det statslige tv og informationsminister efter en karriere som ambassadør i blandt andet Sverige/Norge, Burma, Italien og FN og en overgang som udenrigsminister.

Det samme gør den konservative viceborgmester og kulturudvalgsformand Dan Arnløv:

- Og så lægger vi jo op til, at Vejle Boldklub kan få det, klubben som lejer er indstillet på at betale for, siger Dan Arnløv.

Annonce

Forhandling med VB

Her henviser han til, at Vejle Boldklub skal spørges, inden arbejdet med en ny bane eventuelt sættes i gang.

Den forhandling er borgmester Jens Ejner Christensen (V) klar til at gennemføre hurtigst muligt.

- Jeg vil først have et møde med Martin Sikær, og så må vi have en snak med Henrik Tønder (VB's direktør, red.), siger borgmesteren.

Annonce
Vejle For abonnenter

Vejles gamle miljøskib kæmper for rent hav i Norge

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Sådan tjener du penge på Instagram: Influencere er blevet den nye reklamesøjle

Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Sport

Anders Grinderslev i dansk drama i Vejle

Erhverv

40 mand holder øje med dig: Hammeren falder, når lovgivningen ikke overholdes

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Planen for tiny houses i Vejle siger byggemodning og salg i 2023: Men en tidsramme på to år er "meget ambitiøs", lyder de seneste meldinger

Alarm 112

Folk på bredden så et tomt surfboad og frygtede drukneulykke: Helikopter, båd og biler rykkede ud

Sport

Danmarks første medalje er i hus: Se Jesper Hansen skyde sig til OL-sølv

Alarm 112

Beboer kørt til kontrol efter brand: Madlavning brændte på

Billund For abonnenter

Marian og Bent droppede huset: Nu bor de fast i en campingvogn

Debat

Sæt pris på naturen, også når vi bygger motorveje

Annonce