Annonce
Vejle

Det er syret: Kunstmuseum viser 3D-printet keramik

3D-printet keramik designet af Emre Can fra Ceramic Commons. Den nye udstililng kan ses i Maskinrummet på Vejle Kunstmuseum frem til 10. marts. Foto: Vejle Kunstmuseum

Vejle: Traditionelt har keramik eksisteret som fysisk produkt, men nu kan det downloades og udstilles overalt i verden, hvor der er en lerprinter. Det kræver bare et klik på musen.

Ceramic Commons er en udstilling med 3D-printede keramiske værker. 10 kunstnere og designere har bidraget med værker til udstillingen, der er printet og færdiggjort på K.H. Würtz' værksted i Hatting.

Udstillingen, der er skabt af Anna Andersen og Megumi Naitoh fra Boston og tager afsæt i en diskussion om mulighederne for at dele kunsthåndværk digitalt i dag. Udstillingen vises fem steder i verden: Boston, Wolverhampton, Skælskør, Horsens og Vejle.

I forbindelse med udstillingen laver Anna Andersen et undervisningsforløb sammen med Kirkebakkeskolen i Vejle, hvor eleverne i løbet af januar måned føres igennem alle dele af designprocessen og selv bidrager med et værk til udstillingen. Der er fernisering på elevernes bidrag onsdag 30. januar klokken 16.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og kan ses i Maskinrummet på Vejle Kunstmuseum fra 4. januar til 10. marts 2019. Der er altid gratis adgang til museets udstillinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce