Annonce
Vejle

Det går stadig fremad: Foreningerne klar til folk med handicap - hvis de ellers kan finde dem

Elhockey i Gårslevhallen tiltrækker deltagere fra en stor del af Jylland, fortæller Tage Schmidt. Arkivfoto: Jørgen Flindt
Flere og flere foreninger melder sig klar til at tage imod folk med handicap. Det viser en ny foreningsanalyse for Parasportsrådet i Vejle Kommune. Det svære ser ud til at være at finde dem, der skal være med.

Vejle: "Det kunne være sjovt at være med i en forening, men det kan nok ikke lade sig gøre."

Hvis nogen med et handicap går rundt og tænker eller siger sådan, er det tid til at tænke nyt.

En nyudkommet undersøgelse, som er gennemført blandt foreningerne for Parasport Vejle, viser, at "det godt kan lade sig gøre".

Annonce

Foreningerne gerne vil have folk med handicap på medlemslisten. Flertallet føler sig klar til at løse de udfordringer, der kan være. Og hvor en af de store vanskeligheder - set med foreningernes øjne - er, at de ikke ved, hvordan de skal komme i kontakt med dem med et handicap.

Den største forhindring

I undersøgelsen er det hele opsummeret i sætningen: "Det er gået den ønskede vej".

- Det svære er at lokke folk ud. Vi har brugt et par år på at rydde forhindringer af vejen. Nu skal vi være udadvendte og udbrede kendskabet til mulighederne. De her tanker var overhovedet ikke fremme for fem-seks år siden. Det har været et langt sejt træk, for det er ikke kommet af sig selv. Vi kendte ikke opgaven, men vi er fortsat foregangskommune. Nogle frygtede, at vi med den indsats ville tiltrække flere fra gruppen med, hvad det giver af følgeudgifter for kommunen. Men jeg ser det mere som en fornuftig investering i forebyggelse. Livskvalitet er vigtig, og den kan idræt levere, konstaterer formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K).

- For mig springer det i øjnene, at der nu er 89 foreninger mod sidst 68, der er klar til at tage imod medlemmer med handicap, fremhæver Tage Schmidt, der er formand for parasportsrådet i Vejle Kommune.

- Det er vigtigt at få talt om, hvad en parasport-atlet er. Nogle foreninger tror, de skal være handicapvenlige. Men der er mange slags handicap. Det handler ikke altid om at få installeret en elevator eller en rampe. Jeg tror, at hvis vi kan få den forståelse udbredt, så vil endnu flere foreninger sige: "Ok, så har vi da også et tilbud", siger formanden for Vejle Idrætsråd (VIR), Kostas Panayotis.

Annonce

Handicap er ikke kun dårlige arme og ben

Tage Schmidt er enig. Ordet handicap skal afmystificeres. Parasport er ikke kun dårlige arme og ben. Næsten tværtimod.

- Vi skal arbejde ud fra en overskrift som "lige idrætsvilkår for alle" og have et mål om at kunne tilbyde "aktivitet for alle personer", siger han.

Et område, der kan blive vigtigt at arbejde på, er bosteder. Én mulig vej at gå er at certificere medarbejdere til at arbejde med disse områder og mennesker.

- Måske skal man også tænke i, at tilbuddene skal være, hvor beboerne er, altså på bostederne og ikke kun i hallen eller på sportspladsen, bemærker Tage Schmidt.

Annonce

Udkantsplacering kan overvindes

Når 89 foreninger ud af 150 er positive over for at tage folk med udfordringer ind, så er der jo plads til forbedring.

- Nogle af de tøvende foreninger oplever beliggenhed. De ligger i kommunens udkanter. Men her må vejen frem være at samle aktiviteter. Eksempelvis har vi fået gang i elhockey i Gårslevhallen, som nu tiltrækker deltagere fra en stor del af Jylland, fortæller Tage Schmidt.

Han tilføjer, at der arbejdes med planer om at besøge 200 skoleklasser for at udbrede kendskabet til både tilbud og til hvad det vil sige at have et handicap.

Foreningerne åbner for folk med handicap

  • 150 af 224 foreninger i kommunen eller 67 procent af samtlige kommunens foreninger har deltaget i undersøgelsen.
  • 89 foreninger eller 59 procent af de deltagende 150 foreninger vil gerne indgå i et samarbejde for at finde plads til folk med handicap.
  • 40 foreninger eller 27 procent mener ikke, det kan lade sig gøre.
  • En mellemgruppe på 21 eller 14 procent er ikke klar eller har ikke løst en udfordring for at være med.
  • Hvis man sammenligner tallene fra en tilsvarende undersøgelse i 2018, så er antallet af foreninger med et tilbud til folk med handicap fordoblet fra 20 til 44.
  • Andre resultater af undersøgelsen er, at foreninger efterlyser hjælp til instruktører og til rekruttering af nye medlemmer fra denne målgruppe.
  • De fleste foreninger mener ikke, der er barrierer for, at det kan lade sig gøre. En del peger dog på manglende haltider og instruktører.

- Der ligger en kæmpe informationsopgave, noterer Kostas Panayotis.

Annonce

Mentorer til at følge på vej

Og for at slutte ved indledningen, så oplyser Dan Arnløv Jørgensen, at man overvejer at bruge mentorer, der skal følge den person, der har et handicap og måske er sårbar om sin situation, både til og fra foreningstilbuddet for at gøre det lettere at være med.


Op til 10 procent af befolkningen er i denne målgruppe. Men hvor er de mennesker? Og hvordan finder vi dem? På grund af persondataloven må vi ikke bare få at vide, hvem og hvor de er.

Dan Arnløv Jørgensen (K). formand for kultur- og idrætsudvalget


- Vi taler jo om, at op til 10 procent af befolkningen er i denne målgruppe. Men hvor er de mennesker? Og hvordan finder vi dem? På grund af persondataloven må vi ikke bare få at vide, hvem og hvor de er. Vi må prøve at skabe events og PR om mulighederne for at få folk til at melde sig samt gøre forældre til børn i målgruppen opmærksom på de muligheder, der allerede er. Det er faktisk den sværeste opgave, siger Dan Arnløv Jørgensen.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Panikken bredte sig i Sarah, da hun to måneder før sin rejse ikke kunne få fornyet sin datters pas: Flere tvunget på langfart for at sikre deres sommerferie

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Sælger fik det dobbelte for huset

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce