Annonce
Give

Det gav ikke mening at træne med tre-fire spillere: Håndboldklub afventer landsforbund inden genåbning

HK Give Fremads to bedste herrehold er de eneste, der har trænet de seneste uger. Alle andre hold har fået aflyst deres træninger siden 3. november. Arkivfoto: Jim Hoff
Utryghed hos flere frivillige og mange afbud fra spillere fik HK Give Fremad til at lukke for næsten al træning. I løbet af de kommende dage bliver det afgjort, om klubben snart vender tilbage eller må vente.
Annonce

Give: Hvis der kommer grønt lys fra Jydsk Håndbold Forbund, JHF, og Dansk Håndbold Forbund, DHF, er HK Give Fremad klar til at genoptage træningen for fuld styrke.

De seneste uger har alle andre end klubben 2. og 3. divisionshold ikke trænet. Ligesom flere andre foreninger valgte klubben at indstille træningen for de fleste hold. Det skete, da 100 elever og en række lærere fra Firkløverskolens to afdelinger i Give var hjemsendt, efter mindst to personer herfra var testet positiv for coronavirus.


Det er trods alt kun håndbold, så vi skal passe på hinanden.

Henrik Henriksen, formand HK Give Fremad


HK Give Fremads bestyrelse mødes i dag, og det samme gør bestyrelsen i DHF. Herefter bliver der truffet en lokal beslutning om, hvorvidt alle medlemmer igen kan få en håndbold i hænderne.

- Hvis de melder ud, at der ikke er nogen problemer, og at alle kan gå i gang, så er det klart, at så går vi selvfølgelig i gang, men ellers holder vi ved indtil den 28. november, hvor vores 2. divisionshold skal begynde at spille kampe igen, fortæller klubbens formand, Henrik Henriksen.

Han frygter dog, at genopstarten må flyttes til begyndelsen af januar.

Annonce

Boksere er tilbage i ringen

Formanden fortæller, at HK Give Fremads bestyrelse efter de mange hjemsendelser på Firkløverskolen blev kontaktet af flere frivillige, der ikke følte sig trygge ved at komme i hallen. Samtidig modtog flere hold så mange afbud, at de skulle have trænet med tre eller fire spillere, hvilket ikke gav mening, mener Henrik Henriksen.

- Dem, der gør et stykke frivilligt arbejde, har også et job, hvor de skal tjene til dagen og vejen. Det er trods alt kun håndbold, så vi skal passe på hinanden. Om vi træner tre uger mere eller mindre gør ingen forskel, siger han.

I sidste uge valgte fodboldafdelingen Give Fremad og Give GIF, at alle deres medlemmer igen kunne komme til træning for fuld styrke. Mandag genoptog også juniorbokserne fra Give Atlet Klub alle træningsaktiviteter igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce