Annonce
Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: Det gik atter galt i Nørreskoven - VB tabte efter målrigt opgør

Vejle Boldklub tabte søndag aften hjemme på Vejle Stadion med 4-2 til Silkeborg.

Vejle: Vejle Boldklub tabte søndag aften hjemme på Vejle Stadion med 4-2 til Silkeborg efter pauseføring på 3-2 til gæsterne.

VB kom ellers tidligt foran på en scoring af Dimitrios Emmanouilidis, men føringen holdt kun i cirka 10 minutter, og siden foregik langt hovedparten af kampen med gæsterne i teten.

I perioder spillede VB udmærket og skabte et par store chancer, men over alle 90 minutter var Silkeborg bedst, og der kan ikke pilles ved sejren.

Annonce
Manjrekar James og VB havde søndag aften besøg af oprykkeren Silkeborg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Som ventet måtte VB stille op uden Denis Kolinger og Luka Djordjevic. Kolinger udgik skadet i pokalkampen mod Vanløse, og det slag, der sendte ham ud, var han ikke kommet sig over. Djordjevic nåede ikke at blive frisk, efter han udgik i pausen af opgøret mod Viborg en uge tidligere på grund af problemer med sin ene akillessene.

Desuden var Heron Crespo da Silva ude, da han har problemer med sin ene ankel, og Arbnor Mucolli sad ude på grund af karantæne.

Kolinger spillede heller ikke Viborg-kampen, da han ved den lejlighed var karantæneramt, og derfor stillede VB med samme bagkæde, Tobias Mølgaard, Denis Kolinger, Jerome Opoku og Viljormur Davidsen, som mod Viborg, mens Lukas Engel og Dimitris Emmanouilidis var nye i startopstillingen i forhold til Viborg-kampen.

VB begyndte godt

VB begyndte godt, og allerede i første minut var det tæt på. Et hjørnespark endte i nærheden af Manjrekar James, som dog kiksede sit hovedstød, og på riposten forsøgte Dimitris Emmanouilidis med et saksespark, som gik tæt over Silkeborg-målet.

Helt som ventet var Silkeborg stærk på bolden, og det gav en indledning med masser af boldbesiddelse til gæsterne.

Silkeborgs første chance kom efter et lille kvarters spil, da VB’erne ad et par gange fumlede lidt i det, men det endte med, at bolden havnede i hænderne på VB-målmand Sten Grytebust.

Kort efter var det Silkeborgs tur til at vise porøst forsvarsspil. Én af Silkeborg-stopperne havde bolden indenfor spilafstand, men Dimitris Emmanouilidis pressede ham hårdt, stjal bolden og rundede både forsvarsspilleren og målmand Nicolai Larsen og sparkede bolden i kassen.

I første omgang blev scoringen annulleret for offside i opspillet, men efter et par minutters VAR-tjek pegede dommer Mikkel Redder mod midten og dømte mål.

Føringen stod dog ikke længe.

10 minutter senere udlignede Silkeborg, da Sebastian Jørgensen vandt en duel med Jerome Opoku, og da Jørgensen slap igennem, vippede han bolden over en fremstormende Sten Grytebust, og på målstregen forsøgte Manjrekar James uden held at få bolden væk.

Og få minutter senere gik det atter galt. Efter et godt opspil i højre side, var det igen Sebastian Jørgensen, som fik sidste fod på bolden og drejede den i mål.

Det lignede en tidlig knockout af et kriseramt VB-hold, men da kampen rundede den halve time, udlignede Lukas Engel, da han ved den bagerste opstander sparkede bolden i mål.

Føringen stod dog kun i ganske kort. Kort efter bolden blev sat i spil satte Silkeborg et angreb op, og det endte med et indlæg til en fri Nicklas Helenius, og efter Helenius fejlede sin afslutning, endte han i en duel med Grytebust, og da begik VB-målmanden efter dommer Mikkel Redders vurdering straffespark.

Det straffespark omsatte Nicklas Helenius selv sikkert.

Det gav Silkeborg en føring på 3-2. Den føring bevarede gæsterne til pausen, og den kunne der ikke indvendes det store mod, da Silkeborg kom til flere og større chancer i første halvleg end VB.

Annonce

Skiftede i pausen

I pausen skiftede VB-træner Peter Sørensen en svag Andrés Ponce ud, og i stedet gjorde Jacob Schoop comeback efter en længere pause på grund af en skade.

VB kom udmærket ud til anden halvleg, men det var Silkeborg, som kom til halvlegens første mulighed, da Nicolai Vallys efter små fem minutter stod alene med Grytebust, men den duel vandt VB-målmanden.

Anden halvleg foregik som den første, og det var med Silkeborg klart mest på bolden. Gæsterne kørte den fint rundt samtidig med, at der forsvandt tid på klokken.

Peter Sørensen forsøgte med yderligere et par udskiftninger, da han efter en lille times spil sendte Saeid Ezatolahi og Kevin Yamga på banen i stedet for Hans Høllsberg og den ene af første halvlegs to VB-målscorer, Dimitris Emmanouilidis.

Og netop Saeid Ezatolahi fik en gylden mulighed for at udligne. Han fandt Tobias Mølgaard med en lang tværpasning, og den iranske midtbanespiller nåede selv ind i feltet og fik en stor hovedstødsmulighed på Mølgaards indlæg, men i fri position headede Ezatolahi forbi mål.

Men i stedet for 3-3 blev det kort efter 4-2 til gæsterne. Efter et par kiksede clearings-forsøg endte bolden hos Nicolai Vallys, der passerede Mølgaard og sparkede den sikkert i mål.

Den scoring pillede gejsten ud af VB-holdet, der bare skulle have de resterende minutter til at gå.

VB spiller igen fredag 1. oktober, når det i Odense gælder mødet med OB.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Vejle Boldklub

To VB'ere er fortsat i venteposition om fremtiden: De venter langt fra Vejle og Nørreskoven

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Vejle For abonnenter

Gør dig klar til fem måneders støj-inferno i midtbyen: Fra denne dato går det løs, når der skal bankes pæle i til nyt byggeri

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Annonce