Annonce
112

Det kan mærkes, når politiet går i byen

Det har været en rolig fredag aften og nat i Vejle Kommune. Lørdag formiddag var der ikke skrevet en eneste sag om uro eller vold, selvom der var Open By Night i Vejle fredag aften. Arkivfoto

Vejle: Lørdag formiddag havde Sydøstjyllands Politi ikke noteret én eneste sag om vold eller uro i nattelivet, selvom der fredag aften var mange mennesker på gaden i vejle i forbindelse med Open By Night.

Og den rolige aften og nat er der en ganske god forklaring på.

- Vi har været massivt til stede i nattelivet og lavet rigtig mange tilsyn, hvor vi går ind på værtshusene og i det hele taget færdes på Dæmningen, fortæller vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Derfor kan han hverken berette om uro og ballade eller voldsepisoder.

Han forklarer, at når der generelt er ro i kommunen, så er der overskud til sådan en massiv indsats og synlighed i bybilledet. Der er da heller ikke kommet anmeldelser om indbrud eller lignende i nattens og formiddagens løb.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce