Annonce
Læserbrev

Det kunne da være rart, om man igen vidste, hvor man har Venstre og Troels Lund Poulsen

Selv om 23 V-foreningers formænd i Region Midtjylland var enige om at pege på, at både Løkke og Kristian Jensen burde trække sig for at løse problemerne i partiet - herunder altså også Troels Lunds egen formand i Hedensted-kredsen - ja, så bekender Troels Lund sig stadig som Løkkes tro væbner og beklager hans afgang.

Læserbrev: Venstre ved man, hvor man har.

Sådan lød et velkendt slogan i mange år om det store statsminister-bærende oppositionsparti.

Og her i området kunne man sige det samme om det lokale folketingsmedlem: Troels Lund Poulsen ved man, hvor man har.

De seneste ugers interne magtkamp i Venstre sår dog tvivl om begge postulater. For p.t. ved ingen, hvor man har Venstre, og ingen ved, hvor man har Troels Lund Poulsen.

For nogen tid siden kunne Ekstra Bladet postulere, at Troels Lund Poulsen havde spillet på to heste i magtkampen mellem formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Da Horsens Folkeblad spurgte ind til sagen havde Troels Lund dog ingen kommentarer.

Til gengæld er Troels Lund Poulsen på banen med en kommentar i anledning af kongens fald, læs: Lars Løkkes exit som Venstres formand.

Selv om 23 V-foreningers formænd i Region Midtjylland var enige om at pege på, at både Løkke og Kristian Jensen burde trække sig for at løse problemerne i partiet - herunder altså også Troels Lunds egen formand i Hedensted-kredsen - ja, så bekender Troels Lund sig stadig som Løkkes tro væbner og beklager hans afgang.

- Det er mærkeligt, at man kun vil diskutere hvem uden at diskutere den politiske linje, siger Troels Lund til Horsens Folkeblad.

Men så kan det da undre, at Troels Lund i det samme interview ikke fortæller, hvad det er for en politisk linje, han selv står for.

Går han ind for, som Lars Løkke jo foreslog det i valgkampen, da han vendte det borgerlige samarbejde ryggen, at S og V skal danne regering sammen, eller går han ind for, som Kristian Jensen sagde det i den meget omtalte historie i Berlingske, at Venstre skal tilbage i folden som leder af det borgerlige Danmark?

Det kunne da være rart, om man igen vidste, hvor man har Venstre - og Troels Lund Poulsen.

Søren Viggo Kristensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce