Annonce
Vejle

Det lugtede kraftigt af eddikesyre på havnen: Kvinde anmeldte, at det ligefrem kradsede i halsen

Arkivfoto: Kristian Pahus
Annonce

Vejle: Indsatslederen ved TrekantBrand, Christina Fischer, prøvede torsdag at lugte sig frem til et muligt kemikalieudslip på Vejle Havn.

Forinden havde en kvinde anmeldt, at hun, da hun var ude og gå tur ved havnen torsdag morgen, var blevet ramt af en kraftig lugt af eddikesyre eller lignende. Det var så kraftig en fornemmelse, at det kradsede voldsomt i halsen på hende, genfortæller indsatslederen.

Christina Fischer kontaktede i første omgang Brenntag (tidligere Superfos Kemi) og spurgte, om de have sluppet noget ud. Det var ikke tilfældet.

- Efterfølgende kørte jeg derned og gik rundt, men der var intet, der lugtede, siger hun og tilføjer, at en politipatrulje på stedet dog godt kunne registrere en lugt ved Stævnen, men ikke kunne finde ophavet.

- Derfor henlagde vi den, men vi fandt efterfølgende ud af, at der var tale om et skib i havnen, som havde spildt noget om bord på skibet. Det var formentlig det, der havde givet den lugt, siger indsatsleder Christina Fischer.

Hun er blevet oplyst om, at man på skibet havde gjort, hvad man kunne, for at gøre rent efter spildet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce