Annoncørbetalt indhold

Det nye år: Tendenser i modebilledet i 2018

Så er et nyt år begyndt, og traditionen tro betyder det, at du kan glæde dig til at stifte bekendtskab med en række af nye tendenser i det danske og internationale modebillede. For selvom tøjet, som vi skal bære, stadig bærer præg af de sidste års toner, byder 2018 også på en række af nye tiltag. Hvem havde for eksempel troet, at 80’ernes dekadente stil ville få en lille genfødsel? Men bare rolig – du er ikke tvunget til at trække i en trøje med skulderpuder eller bruge clips-on øreringe. Heldigvis bestemmer du stadig selv.
Annonce

Dette indhold er sponsoreret

Kvindetøjet finder inspiration i 80’erne

Dog er det sådan, at netop kvindetøjet finder en del inspiration i 80’ernes tøjstil. Du er muligvis for ung til at huske denne æra, men så kan du finde din mors eller fars gamle billeder frem og gøre dig klar til at stå face to face med et mindre kulturchok. Er du klar til at bringe 80’erne ind i det nye årtusinde?

Du kan gøre det med skulderpuder, iøjnefaldende øreringe og et lækkert miks af vintagekjoler. Men det er (heldigvis) ikke kun 80’erne, der er inspirationskilden. De sidste år har print spillet en stadigt større rolle, og det ser ikke ud til, at den bliver mindre i år. Den skal sprudle med striber og tern, og det konservative look er slet ikke så dominerende længere.

Hvad skal mændene bære?

Når mændene skal finde tøj, er der derimod tale om en lidt anden trend. Her gør 80’erne sig ikke gældende på samme måde. I stedet handler det her meget om at gå i tøj, hvor du bærer den samme farve fra top til tå. Farven må dog gerne være livlig, og du behøver ikke klæde dig helt i sort. Det vigtigste er, at tøjet passer sammen, og så er det egentligt ligegyldigt, om du bærer et blomstret jakkesæt eller bevæger dig ud på gaden kun i gråt. Du skal i øvrigt lægge mærke til, at farven rød ser ud til at blive dominerende. Og det gælder både, når vi taler om T-shirts, skjorter og andre beklædningsgenstande.

Brug de elementer, du ønsker

Når du skal finde ud af, om du har lyst til at følge modebilledets tendenser, skal du naturligvis gøre op med dig selv, om det er en tøjstil, du kan adoptere. Hvis du ikke bryder dig om rødt tøj, er det naturligvis ikke rart at gå rundt i et rødt jakkesæt. Men mindre kan også gøre det. Du kan eksempelvis investere i en rød butterfly og på den måde signalere, at du har helt tjek på tendenserne, men i øvrigt ikke ønsker at gå all in.

På samme måde forholder det sig med kvinderne. Hvis du slet ikke kan se dig selv i en skjorte med skulderpuder, kan du i stedet eksperimentere med øreringe. Du behøver ikke iføre dig et par øreringe på størrelse med tekopper, men kan i stedet gå efter et mindre par af slagsen. Det virker meget forfriskende på hele dit udtryk, når du bryder stilen og gør noget nyt.

Dette indhold er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.