Annonce
Vejle

Det siger de "voksne" radikale om Hizb Ut Tahrir-arrangement:

- Vi er uenige, men de unge bestemmer selv, hvem de vil debattere med. Sådan lyder det fra moderpartiet til Radikal Ungdom i Vejles foredrag med Hizb Ut Tahrir. Arkivfoto

Vejle: - Det er helt fint, at vores ungdomsparti forsøger at sprænge rammerne for debatten blandt andet ved at sætte fokus på hvordan og med hvem man debatterer. Det har jeg slet ingen problemer med, men personligt ville jeg være meget varsom med at indlede en debat med en anti-demokratisk organisation som Hizb Ut Tahrir. Man risikerer at være med til at legitimere deres synspunkter, og det synes jeg ikke, at man skal, siger byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen (R).

Han tilføjer, at han ikke selv vil deltage i arrangementet.

Samme melding kommer fra Jens Ove Holmegaard Hansen, formand for Radikale Venstre i Vejle Kommune.

- Jeg kan ikke deltage, så jeg har ikke taget stilling til, om det er noget, jeg har lyst til at deltage i. Men Radikal Ungdom er deres eget parti og det står dem frit for, hvilke politiske debatter, de vil arrangere. Jeg er bestemt ikke enig med Hizb Ut Tahrir i deres synspunkter, men det er vigtigt, at vi også tager diskussionen med dem, der ligger længst fra vores egne synspunkter, siger Jens Ove Holmegaard Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce