Annonce
Trekantområdet

Det siger læserne om musik på Marinaen: Eminent tiltag, fedt initiativ - flere af den slags

Langt størstedelen af brugerne på avisens Facebook-side "Vores Middelfart" hilser nyt initiativ på Marinaen velkommen. Privatfoto
Langt de fleste bruger på avisens Facebook-side "Vores Middelfart" hilser pop-up caféen SUP-away inklusiv højtalere velkommen på Marinaen.
Annonce

Middelfart: At kommunen tillader pop-up caféen SUP-away at spille høj musik på Marinaen/Skrillinge Strand strider imod de mange fine tiltag, der ellers er i kommunen, når det kommer til natur og friluftsliv.

Sådan skriver læser Henny Østervig i et debatindlæg og forklarer, hvordan hun har svært ved at forstå, at Middelfart Kommune tillader det, hun kalder musikforurening i det åbne, offentlige rum.

Trafik- og vejchef i Middelfart Kommune, Uffe Høybye, forklarer, at udlejningen på stranden er et forsøg, og at man i kommunen indtil videre har fået positive tilbagemeldinger fra strandgæsterne.

Annonce

Læsere hilser initiativ velkommen

Det fik avisen til at spørge, hvad brugerne på avisens Facebook-side "Vores Middelfart" mener. Og her er holdningen hos langt størstedelen en anden.

De fleste læsere hilser både caféen og musikken velkommen med tilbagemeldinger som "fantastisk initiativ" og "hyggeligt med musik og liv på stranden".

En af dem er Morten Riis, som skriver: "Jeg synes, at det er et fedt tiltag. Det er jo musik i dagtimerne og ikke i de mørke timer. Der er nødt til at være nogle forskellige tilbud/hygge, hvis vi skal holde på turisterne eller sikre, at de lokale ikke kører andre steder hen."

Den melding er Maria Nielsen enig i: "SUP-away har skabt en fantastisk stemning og et liv ved Marinaen, som ingen andre har formået. Et stort tak til dem. Vi har heldigvis en kommune, som bakker op om friske initiativer som dette - samtidig med mange andre initiativer - så der er noget for enhver smag."'

Læser Nicolaj Langberg Nielsen ser frem til at besøge Marinaen og SUP-away i løbet af sommeren: "Som barn af Middelfart og med opvækst og masser af aftener på Marinaen, er det her da et helt eminent tiltag til at bringe liv og aktivitet ind. Der har jo været helt død dernede i mange år. Vi kommer helt sikkert forbi SUP-away i vores ferie. Og glæder mig til høj musik og en lækker kop et-eller-andet på stranden bagefter. Der er vand hele vejen rundt om Middelfart, så der er jo rig mulighed for at få ro og fred - og måske en offentlig badestrand i forvejen ikke er det optimale sted at søge ro og fred? Fedt initiativ - flere af den slags."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce