Annonce
Vejle

Det skal lugte råddent: Skoleelever lægger arm med krimier

Lærer Pernille Brøgger med tre af de elever fra Bredsten Skole, der skriver om kap med 300 andre for at få den bedste novelle i Vejle Amts Folkeblad. Fra venstre er det Merle Bjørklund, Vigga Jensen og Laust Krogsgaard. Foto: Leif Baun
Over 300 elever i Vejle Kommune bakser for tiden med plot, gåder, skurke og opdagere. De er ved at skrive kriminalnoveller. Den bedst kommer i Vejle Amts Folkeblad.

Bredsten: "Find et sted, du kender godt, og beskriv det, så det bliver uhyggeligt nok til en krimi-novelle."

Der står man så. Med Bredsten. Hvor uhyggeligt er det lige?

Over 300 af Vejle Kommunes skoleelever leder i øjeblikket efter uhyggelige indslag og steder. De er i gang med at øve sig på at skrive krimier som led i undervisningen.

Annonce

På Bredsten Skole er Merle Bjørklund, Vigga Jensen og Laust Krogsgaard i gruppe om opgaven, som i første omgang handler om at øve sig i at skrive steder og personer, der kan bruges i en novelle.

Krimier er ikke for børn

Hvis man vil søge inspiration, er det knapt så let. Man kan jo ikke bare gå på biblioteket, og man kan heller ikke bare låne, hvad man vil. Faktisk frarådes krimier til yngre årgange. Men så kan man jo få en rigtig krimiforfatter til at give gode råd. Projektet har fået en aftale med Lone Theils.

Lone Theils' fem tips til at skrive en krimi

  1. Der skal være en forbrydelse, som skal opklares i løbet af krimien. Når historien er slut, skal man vide, hvem der gjorde det.
  2. Der skal være en eller flere opdagere, der opklarer forbrydelsen. Det kan være alt fra en privatdetektiv til supersmarte børn.
  3. Skurken må gerne være spændende, og det må gerne være overraskende, hvem der til slut har vist sig at have ”gjort det”.
  4. Læg spor ud, så de der læser, kan gætte med. Men ikke for tydeligt. Helten skal regne den ud før læseren.
  5. Løsningen på mysteriet skal være en overraskelse.

Men hvad er en god krimi?

- Det er, hvis der sker noget i starten. Jeg er ikke vild med langtrukne bøger, de bliver kedelige, siger Merle Bjørklund. Det er noget af en hilsen til nutidens krimi-forfattere, der nødig afleverer under 500 siders læsning pr. bog.

- Det skal være lidt overdrevet. Der er ikke noget ved, at en hund er væk. Men hvis et barn er væk, kan det være spændende at opklare, siger Vigga Jensen.


Det skal være lidt overdrevet. Der er ikke noget ved, at en hund er væk. Men hvis et barn er væk, kan det være spændende at opklare.

Vigga Jensen, skoleelev


- Det skal gå hurtigt, der skal være et godt og voldsomt mysterie. Det er hyggeligt, mener Laust Krogsgaard.

Annonce

Uhygge i Bredsten

De tre elever fra 5.-6. klasse har allerede forstået, at det gælder om at skrive sanserne åbne. Kan læseren danne billeder inde i hovedet, fortæller historien næsten sig selv.

- Man skal selv kunne mærke, at det lugter råddent, siger Vigga Jensen.

Derfor overvejer de steder i Bredsten, som de kender godt nok til at kunne skrive uhyggelige. En mulighed er, at der findes en død pige i sadelrummet på en hestegård.

Så skal der researches. Oplysninger om alt muligt skal samles ind. Hvordan arbejder politiet? Hvad skriver betjenten i sin rapport?

Derefter skal personerne beskrives.

- En skurk må gerne være en, man godt kan lide i starten. Skurke skal være lidt kloge, men dumme nok til at lægge spor ud, er de tre enige om. De udveksler noter over pc'erne i hver sit hus. Det går, men:

- Jeg er et socialt menneske, og jeg savner meget vennerne og på mange måder skolen. Det var sjovere, hvis vi var i virkeligheden, siger Merle Bjørklund.

Over 300 skriver krimier

  • Lige over 300 af kommunens elever er tilmeldt krimikonkurrencen. Det gælder blandt andet hele femte årgang på Søndermarksskolen. Hældagerskolen har to 6. klasser, Sct. Norberts Skole en 5. og en 6. klasse, Englystskolen fire 5. klasser samt 5. og 6. årgang fra Bredsten og samlæst 5. og 6. klasse fra Gadbjerg.
  • Konkurrencen løber frem til 31. marts. Præmierne er en dag på Politiskolen og en udgivelse i Vejle Amts Folkeblad af den bedste novelle. De 10 bedste noveller bliver desuden trykt i en bog fra Xeneriets forlag i Spinderihallerne.
  • Samarbejdspartnere i projektet er: Vejle Stadsarkiv, Vejle Bibliotekerne, Spotlight, Xeneriet, Politiskolen og Vejle Amts Folkeblad.
De tre elever fra 5. og 6. klasse og deres lærer fik særlig tilladelse fra Bredsten Skoles leder til at mødes i en ellers lukket del af skolen med journalisten fra Vejle Amts Folkeblad. Skolen er jo for tiden kun åben for dem op til 4. klasse. Foto: Leif Baun

Eleverne kan både skrive en krimi-novelle eller skabe en novellefilm. De fleste vælger de skrevne noveller, men Søndermarksskolen har meldt sig til at levere en novellefilm. En del af forklaringen på dét valg er, at det er noget lettere i nedlukningstiden at arbejde med skrivning hjemmefra frem for filmoptagelser.

Annonce

Fedt at blive læst af andre

Lærer Pernille Brøgger forklarer, hvordan eleverne kom med i konkurrencen:

- Vi så opslaget om krimi-konkurrencen på Spotlights hjemmeside, og da vi i november deltog i Spotlights workshop "Kom i gang med at skrive" med Louise Kastrup Lindgaard, var vi ikke i tvivl om, at vi også gerne ville deltage i dette forløb. Vores elever var begejstrede, og da det var helt i tråd med dét, vi i forvejen gerne ville sætte fokus på i vores undervisning nemlig fordybelsen i skriveprocessen, valgte vi at tilmelde både 5. og 6. klasse. I skrivearbejdet øver eleverne sig også i at give respons og i at modtage respons fra kammeraterne, så de løbende lærer at forbedre deres egne tekster.

- Eleverne motiveres, når de føler, at opgaverne giver mening og det gælder om at gøre opgaverne så virkelighedsnære som muligt. Her skal eleverne ikke blot skrive kriminoveller, som deres lærer skal læse, men de fiktive historier læses rent faktisk af andre. Et besøg af en rigtig krimiforfatter, giver også de fleste elever blod på tanden, selv i en tid med online undervisning.

Annonce
Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Mor mishandlede 7-årig datter og skjulte sammen med sin mand lillesøsteren for kommunen

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Debat

Karen Klint skriver om overmedicinering af vores gamle og om at blive gammel – og sur?

Debat

Dansk Folkeparti anklages for at have svigtet de ældre under budget-behandlingen i Vejle Kommune: Hvad ville Pia Kjærsgaard have gjort?

Jelling

Asylcentret i Sandvad genåbner: Skal huse flygtninge med særlige behov

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Sport

Razorbacks på svær opgave: Skal overraske stort for at spille DM-finale på eget stadion

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Skovsvin efterlyses: Hans Dahls skovvej er spærret af affaldsbjerg - den der har 'tabt' det må gerne afhente sit skidt

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Erhverv For abonnenter

Kræftpatienter valfarter til Vejle: Kirsten sørger for, at parykken og brystprotesen sidder som den skal

Egtved For abonnenter

Tove får ondt i maven, når hun tænker på den kommende vinters snerydning: - Vejsalt ødelægger min smukke have

Alarm 112

'Jeg skal dræbe dig': 27-årig varetægtsfængslet efter vold og dødstrusler i Vestergade

Annonce