Annonce
VEJLE

Det sker for første gang i 230 år: Kendt hus får storslået  udsmykning

En del af den kommende altertavle i Sct. Nicolai Kirke i Vejle, her fotograferet af kunstneren selv i atelieret. Foto: Anders Kirkegaard
For første gang i 230 år kommer der en ny altertavle i Sct. Nicolai Kirke midt i Vejle. Den er malet i Hundested, men kunstneren er vokset op i Vejle.

Vejle: Nu er vejen banet for den nye altertavle, der skal færdiggøre den store renovering af Sct. Nicolai Kirke i Vejle. Altertavlen er malet af Anders Kirkegaard, og den bliver opstillet og indviet i efteråret.

Det hele faldt på plads - inklusive en sten fra menighedsrådets hjerte, da Haderslev Stift i juli gav tilsagn om, at penge til millionprojektet er klar.

- Det er en stor lettelse for os, at Haderslev Stift har godkendt vores alterkunst, siger menighedsrådsformand Christian Møller.

Annonce

Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat samt Statens Kunstfond har hver givet 100.000 kroner. De sidste 950.000 kroner lånes af sognets bundne midler i stiftet.

Der er en række følgeudgifter til blandt andet skitseforslaget og indvielsen, som finansieres af de cirka 135.000 kroner, som er indsamlet i menigheden og ved salg af en særlig rødvin til støtte for projektet.

Bysbarn bag altertavlen

Anders Kirkegaard har tilbragt hovedparten af sin barndom i Vejle. Derfor kender og forstår han den særlige placering, Sct. Nicolai Kirke har i byen.

Han har arbejdet hjemme i sit atelier i Hundested i fire år på altermaleriet, og han er gået til opgaven med stor alvor og respekt. Han fortæller:

- De fleste kirkeudsmykninger i Danmark undgår at handle om liv og død. Hvorfor forstår jeg ikke, for hvor ellers bør man præsenteres for tilværelsens yderpunkter end i kirkens rum? Min altertavle handler - håber jeg da - om netop liv og død, om opstandelse og nedtagelse, om hjælp fra Jesus til en død/døende mand, om pragtfulde himmel-syn ud over og ind over Vejle Fjord, hvor den opstandne Jesus-brystkasse løfter os til himmels, medens det altseende øje vogter over os, fortæller Anders Kirkegaard.

Annonce

Skræmmende opgave

Allerede under arbejdet med de lidt større skitser til Sct. Nicolai sneg der sig en stor alvor sig ind, for dette var ikke bare en lille udsmyknings-detalje i Guds hus. Det kunne næsten ikke undgå at blive kirkens visuelle knudepunkt.

Hvem er Anders Kirkegaard?

  • Anders Kirkegaard er født 1946 i Holstebro.
  • Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1964-1967 og modtog privat undervisning af Helge Ernst og Svend Wiig Hansen. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1963.
  • Hans værker er rigt repræsenteret på Vejle Kunstmuseum, ligesom han siden 1990 har udstillet på Den Frie Udstilling. Han har haft flere udsmykningsopgaver, bl.a. prædikestolen i Torsted Kirke.
  • Gennem flere år var han medlem af Statens Kunstfond og af bestyrelsen i Billedkunstnernes Forbund. Siden 1983 har han selv modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse og har derudover modtaget flere arbejdslegater.
  • I 1982 modtog han Eckersberg Medaljen.

- Det skræmte mig, for hvad nu hvis jeg ikke kunne løfte opgaven? "Til Guds ære (i mit tilfælde til Kristus’ ære) og menneskenes velbehag" - den sætning jog min skræmthed væk. Hvis jeg blot gik fuldstændig betingelsesløst ind i opgaven, måtte det kunne lade sig gøre at male en nutidig altertavle, som handlede om andet og mere end æstetik, tilføjer Anders Kirkegaard.

Udvalget bifalder kunstnerens omhyggelige arbejde med opgaven og den maleriske proces, der er i gang. På mødet blev det tydeligt, at Sct. Nicolai Kirke bliver beriget med en altertavle, der bliver kirkens kraftfulde udgangspunkt og centrum.

Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst

Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, der rådgiver de kirkelige myndigheder, besøgte den 24. september 2019 Sct. Nicolai Kirke, hvor Anders Kirkegaard fremviste en mock-up-model samt flere lærreder i halv størrelse af sit forslag til ny alterkunst.

Annonce

Roser fra eksperter

Efterfølgende skrev rådets udsendte:

”Udvalget bifalder kunstnerens omhyggelige arbejde med opgaven og den maleriske proces, der er i gang. På mødet blev det tydeligt, at Sct. Nicolai Kirke bliver beriget med en altertavle, der bliver kirkens kraftfulde udgangspunkt og centrum. Et fornemt eksempel på, hvordan kirkerum og kunstnerisk udsmykning går op i en højere enhed, når det gode match er fundet.”

Menighedsrådet har fået kunstnerisk assistance under hele processen af tidligere leder af Vejle Kunstmuseum Nina Damsgaard og af tidligere sognepræst og kirkehistoriker Birgitte Arffmann.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Byggeaffaldet tårner sig stadig op i Højen, selv om virksomheden betaler tusindvis af kroner i bøde hver måned:  'Vi er i fuld gang med at løse problemet'

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se video: Gigantiske mængder af sten bliver plumpet i Vejle Fjord: Her skal kunstige rev skabe liv

Navne For abonnenter

Maria så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Kultur

Kan du løse gåden: Den kan tale, den kan skrive. Hvad er den? Preben giver dig svaret - og løfter sløret for et par nyheder

Erhverv

Fastfood- og salatkæde i vækst vil til endnu en jysk by: Men den mangler en vigtig ting for at kunne åbne

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Alarm 112 For abonnenter

De brølende 70'ere: 'Hit med pengene': Sparekasserøver var rystende nervøs

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Erhverv For abonnenter

Populær café mister forpagter efter seks år: Ét særligt problem får Dorthe til at give op, selv om der er gæster nok

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Kultur

Advarsel: Jelling har ingen veje: Tag hellere toget - med rabat

KLUMME For abonnenter

Sidste festivaltur med skipper Charlie ved roret

Kultur

Musikfestival passerer 650.000 gæster i år - så mange var vi og her er hovednavnene år for år

Annonce