Annonce
Give

Det var "drengestreger" begået i kådhed: Kunsthærværket i Give er opklaret efter frugtbart samarbejde mellem nærpoliti og lokalbefolkning

Hærværket blev begået af fem unge under 18 år. Foto: Jim Hoff
Politiet har efter godt samarbejde med lokalsamfundet opklaret det hærværk, der efter midnat den 16. juli gik ud over kunstværket "Yellow Sisters", der står på Bøgetorvet på en græsplæneforhøjning foran Give Kirke. Gerningsmændene står nu over for en erstatningssag.

GIVE: Det var en fem unge under 18 år, der natten til fredag den 16. juli begik hærværk og smadrede Helle Bags kunstværk "Yellow Sisters", der er vurderet til og forsikret for 88.000 kroner.

Det kan lokalpolitiet i Give i skikkelse af Frank Sejerskilde oplyse over for pressen. Han fortæller, at opklaringen, der har taget små 14 dage, i høj grad er et resultatet af et godt og tæt samarbejde med lokalbefolkningen, forretningsdrivende i byen, Give Avis og Vejle Kommune.

Sidstnævnte instans ejer grillbaren ved gerningsstedet, og man har fra kommunens side sat meget ind på at bidrage til opklaringen.

Annonce

Da politiet først havde fået nys om potentielle mistænkte, gik der hul på bylden. Det viste sig, at i alt fem unge på forskellig vis og niveau har aktier i hærværket.

- I vores efterforskning er vi kommet frem til, at det her er sket i kådhed, og at tingene er eskaleret for de unge. Det ender med, at tre personer bliver tiltalt, en dreng på 15 år fra Give og to piger på 14 år fra Give-området. De to 14-årige kan ikke straffes, men de er stadig erstatningspligtige, fortæller Brian Kristensen fra Sydøstjyllands Politi.

Frank Sejerskilde har talt med gerningsmændene og deres forældre, og han noterer sig stor samarbejdsvillighed både blandt de unge hærværksmænd samt deres forældre.

- Det høje samarbejdsniveau, som jeg altid oplever som nærpoliti her i Give, har gjort denne her sag nemmere at opklare, end hvad vi ofte oplever i denne her slags sager andre steder. Efter at Give Avis havde skrevet hurtigt om sagen og lagt en artikel på nettet og Facebook morgenen efter hærværket, gik vi i gang med at tale med folk i og omkring midtbyen, og vi fik hurtigt nogle spor at arbejde videre med, fortæller Frank Sejerskilde.

Kan give pletter på straffeattesten

Det førte til en række afhøringer, som efterhånden gav et tydeligt billede af, hvad der var foregået - og ikke mindst hvem, der stod bag hærværket. Torsdag eftermiddag foretog Frank Sejerskilde de sidste afhøringer på nærpolitistationen i Give, og her faldt de sidste brikker på plads.


I vores efterforskning er vi kommet frem til, at det her er sket i kådhed, og at tingene er eskaleret for de unge. Det ender med, at tre personer bliver tiltalt, en dreng på 15 år fra Give og to piger på 14 år fra Give-området.

Brian Kristensen, leder af mobilpolitiet Sydøstjyllands Politi


- Vi betragter nu sagen som fuldt opklaret, og hvilket efterspil det medfører for de involverede parter, kan jeg ikke sige så meget om. Det er klart, at der vil blive kørt en erstatningssag mod de unge, men i hvilket omfang og hvor meget de enkelte involverede skal betale, kan Sejerskilde ikke sige noget om.

Det er endnu uvist, om det her koster en plet i de unges straffeattest. Nogle gange kan man være heldig slippe med en advarsel, men om det bliver det ene eller det andet, er der ikke taget stilling til endnu. Helt sikkert er det dog, at kommunens familieafdeling kontaktes, idet de unge alle er under 18 år. SSP, det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, vil også blive sat ind i sagen.

Annonce

Forbilledligt samarbejde mellem nærpoliti og lokalområdet

Frank Sejerskilde ser opklaringen af denne sag som et mønstereksempel på, hvor vigtigt det er, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem nærpolitiet og lokalsamfundet.

- Vi har opklaret en som udgangspunkt svær sag på små 14 dage i en tid, hvor mange er på ferie og hvor skolerne er lukkede. Det gør jo alt andet lige opklarings/afhøringsarbejdet sværere. Men fordi butikkerne i midtbyen har været meget observante og samarbejdsvillige, har vi kunnet sætte gang i afhøringerne i lokalsamfundet ret hurtigt, og det har altså givet pote.

Og det er ifølge Frank Sejerskilde ikke første gang, at det tætte samarbejde mellem nærpoliti og lokalsamfund har været med til at opklare både indbrud, hærværk, tyverier osv. i og omkring lokalsamfundet i Give.

- Der har været forskellige sager på de to campingpladser, der har været indbrudssager,  løse heste osv. Det har vi fået styr på, fordi folk her i området er gode til at henvende sig, og generelt udviser de lokale stor hjælpsomhed i forhold til vores arbejde. Det er vi meget taknemmelige over. Det gavner nemlig både vores arbejde og lokalsamfundet, pointerer Sejerskilde.

Brian Kristensen betragter sagen som fuldt belyst, og nu udestår blot erstatningskravene fra de skadeslidte

- Nu er det en sag mellem skadeslidte, kunstneren og Skulpturbyen, og de tre gerningsmændog deres familier at finde frem til en form for erstatning. Det aftaler de indbyrdes, og det kan eksempelvis godt ende med en afdragsordning, men det er ikke noget politiet blander sig i. Nu er det op til anklagemyndigheden, om det her ender med en dom og giver pletter på den 15-åriges straffeattest, fortæller Brian Kristensen.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Alarm 112

Mange uheld i kommunen: Bilist pløjede ind i vejarbejde og tuktuk lavede saltomortale

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce