x
Annonce
Hedensted

DF'er stemte imod salg: - Vi har et skyldigt hensyn til grundejerne

Der er alt mulig grund til at glæde sig over, at der bliver solgt grunde i Barrit, mener byrådsmedlem Hans Kristian Skibby (DF), som dog alligevel stemte imod salget i Barrit. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Det er ikke rimeligt at sige ja til rækkehuse i et villakvarter uden først at vende det med de nuværende grundejere, mener Hans Kristian Skibby (DF), som derfor stemte imod at sælge seks kommunale byggegrunde i Barrit.

Barrit: Udsigten til at få solgt seks kommunale byggegrunde i Barrit - oven i købet efter en årrække med absolut stilstand - burde få de fleste politikere til at ile hen efter en kuglepen til underskriften.

Alligevel havde Hans Kristian Skibby (DF) et så stort forbehold for handlen, at han under den politiske behandling af sagen så sig nødsaget til at stemme imod.

Årsagen er, at salget skete til bilforhandler Allan Hansen, som ønsker at omdanne de nuværende parcelhusgrunde på Høkervænget til såkaldt tæt-lav bebyggelse. Typisk kan det oversættes til en form for række- eller dobbelthuse.

Og det er ikke rimeligt at beslutte sig for uden at involvere de to familier, som i forvejen har bygget et hus i området ud fra andre forudsætninger.

- Jeg er glad for, at der kan sælges grunde i kommunen. Men jeg synes også, at vi har et skyldigt hensyn til de nuværende grundejere, som har købt med forventningen om at bo som naboer til parcelhuse på en parcelhusvej. Mit kompromis var, at jeg gerne ville støtte salget, hvis bare naboerne blev hørt først - men det vakte ikke genlyd i udvalget, siger Hans Kristian Skibby, som dermed var den eneste, der stemte imod salget.

Annonce

Den respektfulde måde

Han understreger, at han ikke forlods har fået henvendelser fra udstykningens to eneste beboere. Samtidig får de under alle omstændigheder mulighed for at komme med høringssvar i forbindelse med, at Hedensted Kommune nu skal udarbejde en ny lokalplan.

Intet af det ændrer dog på, at det i Hans Kristian Skibbys optik er den gale vej at gøre det.

- Det er hønen eller ægget, og måske beboerne siger pyt og glæder sig over at få nogle naboer frem for en stor hundelufterplads. Jeg synes bare, det giver god mening - og er den respektfulde fremgangsmåde - at spørge, inden man effektuerer handlen, siger han.

Folkebladet har været i kontakt med de to nuværende familier, som samstemmende fortæller, de ikke har planer om at sætte sig imod udviklingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce