Annonce
Vejle

DF vil have borgmester i forhandlinger med NPV

Kenneth Fredslund Petersen og Dansk Folkeparti satser fortsat på at få skubbet lokalplanens byggelinje, så NPV må holde sit byggeri i skel ved det nuværende posthus. Men ønsket bliver ikke afgørende for, om partiet stemmer for eller imod den eksisterende lokalplan. Foto: Mette Mørk
Dansk Folkeparti vil stemme for lokalplanen for Posthusgrunden. Men partiet håber, at borgmesteren kan få NPV til at skubbe byggelinjen inden byrådsafgørelsen.

Vejle: Dansk Folkepartis gruppeformand Kenneth Fredslund Petersen valgte mandag hverken at stemme for eller imod Venstres forslag om at bakke op om den nuværende lokalplan for Posthusgrunden.

På forhånd havde partiet stillet krav om, at Sønderbrogade skal holdes åben, så længe den nye vej hen over Posthusgrunden ikke er færdiganlagt. Samtidig vil partiet have skubbet byggelinjen tilbage, så NPV ikke kan bygge ud i Sønderbrogade, som den nuværende lokalplan giver mulighed for.

Borgmester Jens Ejner Christensen er kommet DF i møde på det første punkt, men lægger ikke op til at ændre byggelinjen i lokalplanen.

Derfor opfordrer Kenneth Fredslund Petersen nu borgmesteren til at genoptage forhandlingerne med NPV med det mål at få skubbet byggelinjen.

Annonce

Det er vores mål at få skubbet byggeriet længere ind, men vi kommer ikke til at løbe fra en lokalplan, det tidligere byråd har vedtaget.

Kenneth Fredslund Petersen (DF), gruppeformand

Byggeriet skal igang

- Jeg har svært ved at se, hvorfor vi ikke skulle stemme for den gældende lokalplan, men vi vil bruge den næste uge på at afsøge alle muligheder for at få flyttet byggelinjen. Det er vores mål, hvis det kan lade sig gøre uden, at vi skal vedtage en ny lokalplan, siger Kenneth Fredslund Petersen.

Han kalder det et stort ønske - ikke et egentligt krav - at få skubbet byggelinjen, og vil ikke lade ønsket stå i vejen for lokalplanen.

- Men vi satser hårdt på, at borgmesteren kan få forhandlet noget på plads med NPV de næste otte dage, så vi kan få en løsning, der kan samle byrådet. Vi deltager gerne i en snak i løbet af ugen, og vores højeste ønske er, at der kommer gang i byggeriet på den grund, siger gruppeformanden.

Kan ikke løbe fra plan

Han har svært ved at forstå de politikere, som fortsat stemmer imod lokalplan 1225, på trods af NPV's reviderede plan med blandt andet færre butikskvadratmeter.

- Vi mener ikke, at man kan løbe fra en lokalplan, som det det forrige byråd har vedtaget, når ikke vi er blevet opfordret til det af ejerne. Men det er der andre, som ikke ser et problem i, siger Kenneth Fredslund Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce