Annonce
KLUMME

DGI Husets direktør: Jeg står i gæld til hver og en af de personer, som vælger at gå ind i politik

Fra byrådsvalget i Vejle i 2017: SF's Lone Myrhøj og tidligere borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) følger stemmetallene på storskærmen. Arkivfoto: Mette Mørk

For nylig meddelte tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, at han forlader Folketinget. Da jeg læste det, ærgrede det mig lidt, idet jeg havde den opfattelse, at Tommy Ahlers både er dygtig og nytænkende og samtidig har været et frisk pust på Christiansborg.

Ahlers officielle begrundelse for sin beslutning blev naturligvis straks udsat for alverdens kommentatorers analyser og gisninger, hvad vel for så vidt var helt forventeligt.

Var det så et tab for vort folkestyre, at en fyr som Tommy Ahlers forlader politik efter kun en kort periode? Det har jeg ikke noget bud på, alene af den årsag, at jeg reelt ikke har indsigt i, hvad han har bidraget med, når kameraerne har været slukket, og det parlamentariske rugbrødsarbejde skulle leveres.

Annonce

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Tommy Ahlers er nu fortid i dansk politik, og hans suppleant til Folketinget er formentlig allerede indkaldt. For sådan er det jo med politik - om det er i en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller i Folketinget: Når en politiker går fra borde, så står der altid en ny håbefuld kandidat klar til at samle både mandatet og indflydelsen op.

De næste tre måneder vil vi være vidne til rigtig mange håbefulde og ihærdige politikere, som er klar til at samle mandater op, når der frem mod tirsdag 16. november 2021 er valgkamp om de 2432 pladser i de 98 kommunalbestyrelser, vi aktuelt har i Danmark. Der vil utvivlsomt blive sagt både meget kvalificeret og meget ukvalificeret i sådan en valgkamp. Det er en del af gamet.

At være folkevalgt til en kommunalbestyrelse er i dagens Danmark et krævende hverv. Efter kommunalreformen - eller Strukturreformen, som den rettelig hed - i 2007 har vi fået betydeligt færre og større kommuner, og alene det forhold gør, at tjansen som kommunalbestyrelsesmedlem i dag er forbundet med et væsentlig større tidsforbrug end i ”gamle dage”.

Det er ikke vanskeligt at forestille sig den udfordring, der ligger i at blive valgt i en kommune som Vejle, selv bo i Gårslev, og så lige pludselig skal mene noget om ældreplejen eller foreningslivet i Thyregod eller Give.

Vil man røgte sit hverv som folkevalgt på en ordentlig måde på de vilkår, så skal der tilføres ganske store mængder knofedt, underforstået et betydeligt tidsforbrug. Det er ikke usædvanligt, at et gennemsnitligt byrådsmedlem i dag bruger, hvad der svarer til et halvtidsjob på at varetage sit hverv som folkevalgt.

Det er også i det lys, at man bør iagttage den kommende kommunale valgkamp. For nu at sige det lige ud, så vil rigtig mange politikere komme til at udtale sig og diskutere forhold og emner, som de reelt ved ganske lidt om, og så er det jo, at man let kommer til at sige noget sludder eller noget direkte forkert, og da især når man bare så gerne vil vælges.


Her er det imidlertid, at politikerne har brug for alle os vælgere. En politiker er aldrig klogere, end de vilkår vedkommende arbejder under. Der påhviler derfor os som vælgere et ansvar gående på at ”klæde kandidaterne på”.

Vi bør insistere på at gå i dialog med de håbefulde kandidater for at udvide og kvalificere deres perspektiv, for kun i dialog med vælgerne får vi i sidste ende politikere, der træffer velunderbyggede beslutninger. Byrådet og de stående udvalg får i det løbende arbejde god hjælp fra embedsapparatet. Det kan - og må - blot aldrig erstatte den løbende dialog mellem politikere og vælgere, som er demokratiets helt afgørende fundament.

Denne avis - og sikkert også andre medier i det ganske land - vil helt sikkert forsøge at være kritisk over for noget af det sludder, der nu engang ryger over bordet i en valgkamp, for det nu engang pressens rolle, og fint med det.

Min tilgang er imidlertid en lidt anden, og den tager udgangspunkt i en rodfæstet respekt for de af vore medborgere, som stiller sig til rådighed i folkestyrets tjeneste.

Jeg føler grundlæggende, at jeg står i gæld til hver og en af de personer, som vælger at gå ind i politik og dermed bruge 20-25 timer om ugen som folkevalgt. Vi er som samfund fuldstændigt afhængige af, at vi har disse engagerede medborgere, som går i brechen for det, de tror på.

At være lokalpolitiker i dag er ofte en utaknemlig tjans. man bruger de kostbare marginaltimer i en i forvejen travl uge, man bliver udsat for kritik - som også nu og da går langt over grænsen for almindelig ordentlighed - og vederlaget er for langt de fleste beskedent i forhold til tidsforbruget. Endelig er man rigtig meget væk fra familien og må forsømme mange andre ting, når det politiske arbejde kræver sit.

Positivt vejer selvfølgelig, at man som politiker har indflydelse på udviklingen i sin by og sin kommune, men alligevel, når det hele gøres op, så er det forbundet med både slid og afsavn at være lokalpolitiker i dag.

Derfor taler jeg for, at vi alle som borgere bør vise respekt for vore folkevalgte. Politisk uenighed er sundt, og den politiske debat er bydende nødvendig, men det har ikke noget med respekten for de folkevalgte at gøre.

Den respekt for vore folkevalgte, jeg taler om, er partineutral. Den hviler på en anerkendelse af, at det her samfund kun kan fungere, hvis nogen stiller sig til rådighed for fællesskabet og tager ansvaret. Man behøver således ikke at være socialdemokrat for at anerkende og have respekt for, at statsministeren var der til at tage ansvaret, da det var nødvendigt der den 11. marts i fjor, for nu at bruge et landspolitisk eksempel

Det sidste kunne gadens parlament - og de altid vise Facebook-debattører - aldrig drømme om. De er som publikum på lægterne til en fodboldkamp - nu og da festlige at høre på - men nytteløse og ubrugelige, når der skal tages ansvar og skabes reelle resultater.


De altid vise Facebook-debattører er nu og da festlige at høre på - men nytteløse og ubrugelige, når der skal skabes reelle resultater.


Held og lykke til alle, der stiller op til kommunalvalget til november, og tak for jeres engagement.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Stor VB-fremgang, men den rakte ikke i Brøndby - kun én faldt igennem, og det skyldtes et rødt kort

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her er regningen: Vejles største boligforening måtte betale over en halv million kroner til lokal elektriker

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Vejle

De får revet tøjet i stykker, holdt hovedet under vand og bliver puttet i en ligpose: - Mange har opdaget, at det er skræmmende i halloweenhovedstaden Vejle

Hedensted For abonnenter

Brokhovedet, der har en holdning til det hele: Uretfærdigheden over for den lille mand skubbede Jan ind i politik

Vejle

Se video: Ung landmand giver unge sygeplejersker anatomi-undervisning: 'Man lærer meget ved at holde et hjerte i hånden'

Erhverv For abonnenter

Grillkyllinger og citronmåner er altid et hit: Se hele listen med Vejle-virksomheder, der er blandt de 1000 største i Danmark

Debat For abonnenter

Meningsmager Anders Samuelsen: Gad vide, hvad vi tænker om vores tid om 25 år?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Hedensted oplever kæmpe babyboom: Nu skal børnene passes i busser

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Hus på Strandvejen solgt for 4,2 mio.

Vejle For abonnenter

Arnløv kan stå som sejrherre, men ende som taber, hvis Sikær og borgmesteren rotter sig sammen

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods nyt nederlag: Derfor ligner VB nu igen et rigtigt fodboldhold

Annonce