Annonce
Give

Din Bedemand er rykket ind i Østergade: Vil møde folk med nærvær og omsorg

Claus Madsen og Din Bedemand er rykket ind i et lokale i Østergade 20 i Give, hvor man med denne centrale beliggenhed får endnu bedre mulighed for at servicere borgerne i Give-området. Foto: Jim Hoff
Ejendommen Østergade 20 i Give har efterhånden huset mange forskellige erhverv lige fra garnbutik over livsstilsshop til køreskole. Nu har 'Din Bedemand' kontorfaciliteter på adressen og er dermed vendt tilbage til byen.
Annonce

Give: Vi kender ham fra TV Syd-serien 'Bedemændene', og faktisk har Claus Madsen og 'Din Bedemand' tidligere haft lokaler i Give. Derfor kan man roligt konstatere, at det er et velkendt ansigt og firma, der 1. november er rykket ind i Østergade 20.

Her har Din Bedemand etableret kontorfaciliteter med tilhørende hyggeligt mødelokale, og dermed bliver de en synlig medspiller i hverdagsbilledet i Give, hvor de får bedre muligheder for at rykke nærmere på borgerne på egnen og for at invitere til møde i Give.


Vi ser det som vores fornemmeste opgave at være den lokale bedemand, der møder folk med nærvær og omsorg

Claus Madsen, indehaver Din Bedemand


Din Bedemand har hovedkontor i Grindsted og afdelinger i otte byer i Jylland og på Fyn. Udover at skabe synlighed om forretningen med placeringen i Østergade, ønsker de at bidrage til at skabe “liv i byen” og sikre, at der ikke er tomme vinduer i bybilledet.

Annonce

Lokale fordele

- Der ligger jo ingen begravelsesforretning i midtbyen, hvad vi syntes mangler i bybilledet. Vi er i alt fem bedemænd, og Jim Christensen er vores lokale Give-dreng fra Farre. Han kender Gud og hver mand og er helt på hjemmebane i Give og omegn, fortæller indehaver Claus Madsen og tilføjer:

- Vi ser det som vores fornemmeste opgave at være den lokale bedemand, der møder folk med nærvær og omsorg. Ved at være lokalt til stede og lokalkendte, kender vi borgerne, kirken, præsterne, medarbejderne, og fra vores forretning er der blot 200 meter til Sognehuset, graverkontoret.

Med de nye lokaliteter som lokal base i Giveområdet får Din Bedemand også kort afstand til Byens Stenhugger Gudnason Granit, og den lokale kisteleverandør i Hedegård, som har leveret kister til Din Bedemand siden 1960.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce