Annonce
Danmark

Djøf ser mange fordele ved mere hjemmearbejde

Mere hjemmearbejde giver fordele som mere fordybelse og ingen transporttid, mener Djøf.
Annonce

Mange har været glade for at arbejde hjemmefra under coronanedlukningen, og derfor er det oplagt at se på, om hjemmearbejde ikke skal til at fylde mere i danskernes arbejdsliv.

Det mener fagforeningen Djøf.

- Det er klart, at man ikke kan arbejde hjemme fem dage om ugen. Det er ikke godt for arbejdspladsen. For man har også brug for at se sine kolleger og måske endda også sin chef.

- Så selvfølgelig skal man også på arbejde. Men der er mange, der har sagt, at det er dejligt at have tid til at fordybe sig derhjemme og slippe for transporttid, der kan konverteres til familietid. Så der er mange fordele ved at kunne arbejde hjemme, siger næstformand i Djøf Sara Vergo.

I Folketinget er der også fokus på potentialet ved mere hjemmearbejde. Men for at bane vejen for mere hjemmearbejde bør den nuværende arbejdsmiljølov revurderes.

Det mener Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige ifølge Berlingske.

I arbejdsmiljøloven er der skrappe krav til hjemmearbejdspladsens indretning ved mere end én ugentlig arbejdsdag i privaten. Og det besværliggør ifølge blandt andet Finansforbundet vejen til mere hjemmearbejde.

Også Djøf mener, at det er tid til at tage et nyt kig på loven.

- Det er oplagt, at vi kigger på, om arbejdsmiljølovgivningen er en hæmsko. Den er egentlig lavet for at beskytte medarbejderne.

- Men den er måske også lavet på et tidspunkt, hvor man ikke helt var opmærksom på potentialet ved at arbejde hjemme, siger Sara Vergo.

Hun understreger, at det er vigtigt, at der fortsat bliver passet på medarbejderne, selv om de arbejder hjemme.

SF og Enhedslisten mener, at virksomheder igen bør skrue op for hjemmearbejdet, fordi smittekurven er begyndt at gå den forkerte retning i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce