Annonce
Give

DM i cykling nærmer sig: Give Cykelklub og Vejle Kommune holder informationsmøde

Formanden for Give Cykelklub, Kurt Gjødsbøl, vil sammen med blandt andre borgmester Jens Ejner Christensen (V) og Give Handel og Erhverv præsentere programmet for DM i landevejscykling, der finder sted med Give som centrum fra 17. til 20. juni. Foto: Jim Hoff
På mandag inviterer Give Cykelklub og Vejle Kommune alle interesserede til virtuelt informationsmøde om DM i cykling.

Give: Give Cykelklub, Danmarks Cykle Union og Vejle Kommune holder mandag informationsmøde om det kommende DM i landevejscykling i Give.

Mødet bliver holdt i Vejle Musikteater, men som de fleste andre af den slags møder for tiden, sendes det online, så man hjemme fra sofaen kan blive klogere på, hvordan dagene omkring 17. til 20. juni kommer til at forløbe.

Privatpersoner kan man få det fulde overblik over programmet for de fire dage, vejlukninger, hvor det som tilskuer er bedst at stå på ruten, og hvordan Give Handel og Erhverv har tænkt sig at pynte byen til sportsbegivenheden.

Annonce

Aftenens møde skal også gøre gøre borgere, frivillige og virksomheder klogere på, hvordan de kan blive en del af DM i landevejscykling. Man får undervejs mulighed for at stille spørgsmål, og nogle af disse vil blive besvaret mod slutningen.

Samtidig bliver borgmester Jens Ejner Christensen (V), landstrænere og et par af eliterytterne, der forventes at deltage ved DM, interviewet undervejs.

Mødet begynder klokken 19.00 og varer en time. Linket til begivenheden findes via hjemmesiden tilmeld.vejle.dk/1091.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Kæmpe overraskelse: Se Danmarks bedste pressefotos

Annonce