Annonce
Hedensted

DMI har droppet lokale målinger af badevandets temperatur: Vinterbadere er på vej med en løsning

Ifølge vinterbaderne er badevandstemperaturen lige over 20 grader i øjeblikket. Foto: Morten Pape
Vandtemperaturen ved populære badestrande som i Juelsminde bliver ikke længere registreret af DMI. Men den oplysning er vigtig for blandt andet vinterbaderne.

Juelsminde: For nogle er havtemperaturen fløjtende ligegyldig, de springer bare i vandet.

For andre, der måske er lidt mere tilbageholdende med at hoppe i bølgen blå, har badevandstemperaturen meget at sige.

Men for den sidste gruppe er det blevet sværere at følge med i, hvornår badevandet er så varmt, at de har lyst til at sætte kursen mod stranden.

Annonce

DMI, der måler vandtemperaturen, har nemlig langt færre lokaliteter med på deres oversigtskort end tidligere.

Indtil for få år siden kunne man hver dag gå ind på DMI's hjemmeside og aflæse badevandets temperatur i eksempelvis Juelsminde, Horsens og Vejle, men i dag viser DMI kun målinger fra Hov og Fredericia lokalt. Derudover er der målinger andre steder i landet.

Mere sikre målinger

Ifølge vagthavende metrolog ved DMI, Henning Gisselø, skyldes det, at de mange målinger, man havde med før i tiden, var foretaget af frivillige, der selv målte temperaturen og meldte den ind til DMI.

- Det var måske en havn eller andre, der frivilligt foretog målingerne. Dermed havde vi ikke styr på, hvordan målingerne blev foretaget. Vandtemperaturen er et vigtigt parameter i vores arbejde med prognoser, og derfor er vi nødt til at have en vis form for kvalitet og ensartethed i målingerne. Derfor er de frivillige målinger blevet sorteret fra, siger Henning Gisselø.

De målepunkter, der er tilbage, er taget efter metrologisk standard. Ifølge metrologen bliver data brugt til beregninger af vejrfænomener som tåge, skybrud og andre forudsigelser.

Annonce

Hjælp fra vinterbaderne

Nogle af dem, der gerne vil kende badevandets temperatur, er Vinterbaderne i Juelsminde.

- I virkeligheden er vi jo ligeglade, når vi først har været i, men det er altid et diskussionsemne, inden vi går i vandet, hvor varmt det er, siger formand for foreningen Karl Ole Knudsen, der i denne uge har målt vandtemperaturen ved Juelsminde til lige over 20 grader.

Vinterbaderne har fra tid til andet haft et termometer til at hænge på badebroen ved Liniepavillonen, men det er blevet ødelagt. Derfor er planen, at der skal sættes et termometer op i forbindelse med den sauna, som skal opføres til efteråret. Så kan termometeret sidde mere beskyttet.


Rent psykologisk er det vigtigt for vinterbaderne at vide, hvor koldt eller varmt vandet er.

Karl Ole Knudsen


Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Sådan fik VB et enkelt point mod de danske mestre

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Danmark

Gode råd fra advokaten: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Hedensted

Smittetallet stiger fortsat i Hedensted Kommune: 46 personer er testet positive

Erhverv

Jens' økologiske mikrobageri har været en bragende succes: - Jeg kan ganske enkelt ikke følge med

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Sport

Johanne Svendsen vandt Vejles turnering

Annonce