Annonce
Vejle

Donutcafé: 'Vi har ikke lukket, men vi vil finde nyt sted'

Café Donut åbnede i juli i et ledigt butikslokale i Vesterbrogade, men i sidste uge var lyset slukket i caféen, som leder efter en ny lejer. Foto: Christopher Bohnsen
Lyset har hele ugen været slukket i Café Donuts i Vesterbrogade, hvor udlejer søger ny lejer. Men caféen holder fremover kun åbent i weekenden og søger nye lokaler.
Annonce

Vejle: Vejle huser i dag hele tre donut-caféer, og den ældste åbnede for et halvt år siden i Vesterbrogade.

Her har Café Donuts langet den runde kage over disken - med et væld af forskellige toppings.

Men hele sidste uge har lyset været slukket i donutsbutikken, og et skilt i vinduet proklamerer, at udlejeren er på jagt efter en ny lejer til lokalet.

Manden bag caféen er vejlensiske Thivyakumar Chandrakumar, som i dag bor i Odense, hvor han studerer. Vejle Amts Folkeblad har flere gange forgæves forsøgt at komme i kontakt med iværksætteren, som også driver to donutscaféer i henholdsvis Odense og Esbjerg.

Annonce

Leder efter ny placering

Umiddelbart virker det, som om caféen er lukket. Men det har avisen ikke kunnet få bekræftet, da iværksætteren med de srilankanske rødder ikke er vendt tilbage på avisens henvendelser. På de tre caféers fælles Facebook-side står der ikke noget om, at Vejle-caféen er lukket, men det kun er de to caféer i Odense og Esbjerg, som står nævnt på kædens hjemmeside.


Vi har ikke lukket, men vi vil gerne finde ny placering, og på grund af corona åbner vi kun i weekenderne.

Café Donuts via Messenger


En henvendelse via Messenger på caféens Facebook-side kaster dog en smule lys over sagen.

"Vi har ikke lukket, men vi vil gerne finde ny placering, og på grund af corona åbner vi kun i weekenderne," svarede caféen torsdag på spørgsmålet, om Vejle-butikken er lukket permanent.

Annonce

To nye konkurrenter

Thivyakumar Chandrakumar var som nævnt den første, der åbnede en egentlig donut-cafe i byen.

Det var i juli sidste år, men siden er konkurrencen i byen vokset, da Vestergade og Føtexhus nu huser henholdsvis Dudu Donuts og Bubble Donut. Tilbage i 2017 åbnede Donut Factory i et kælderlejemål i Torvegade, men den lille kagefabrik holdt ikke året ud.

Det satser Thivyakumar Chandrakumar fortsat på, og vejlenseren var optimist, da han åbnede kædens tredje café.

I Vejle skulle han sælge cirka 200 donuts om dagen for at have en rentabel forretning, og dengang mente han, at Vesterbrogade var den rigtige placering.

- I gågaden er huslejen høj, og jeg har derfor kigget efter lokaler lidt uden for gågaden, og folk kører også gerne efter donuts. Jeg fandt et sted med en fornuftig husleje og med p-pladser lige uden for døren, sagde indehaveren, der nu er på jagt efter nye lokaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce